Vi fortsætter lige videre med opdateringer fra Yosemite national park. I går besøgte vi den del af skoven, som hedder Mariposa Grove og ligger mod syd og hvor træerne er over 2000 år gamle! Tænk lige en gang, hvis de træer kunne tale ( har set Ringene Herre for mange gange), hvad de kunne fortælle. Faktisk er det USA’s præsident Lincoln, som lavede en pagt, som fredet området og siden har mange mennesker og skovrangers sørgede for at passe skoven og dyrene. Vi vandrede igennem denne smukke skov og hen til skovens højeste træ, Grizzly Giant, som også er en af verdens ældste træer. De beskriver den ligeså høj som frihedsgudinden- vanvittigt smukt. Der var også en kæmpe træ i skoven, som man kunne gå igennem- så skulle der lige tages turistbilleder- ha ha ha;) Vi brugte hele dagen i skoven og tro mig, når jeg siger jer, at det var så fredeligt og fryd for øjnene.

Men Yosemite er helt klart en must-see oplevelse. Der er også utallige vandfalde i området, dog er de bedst, når foråret starter.

Men skal du forbi Yosemite, så husk at ring til parken og høre om vejene er åbne. De kan være lukket på grund af vejret eller brand.