Jeg har desværre haft fornøjelse af at have graviditetssukkersyge under begge mine graviditeter. I onsdags fik jeg lavet en glukosebelastningstest, som viste, at jeg er ved at udvikle sukkersyge. Selvom min langtidsblodsukkerværdien ligger inden for det normalområde, viser glukosebelastningstesten, at jeg har nedsat glukosetolerance.
Jeg har været klar over, at der er risiko for, at man kan udvikle sukkersyge efter at have graviditetssukkersyge, men jeg havde troet, at det ikke ville ske for mig. Det sker vel kun for andre, men ikke for en selv, men her fik jeg en stor overraskelse.
Jeg var meget ked af det og græd over tanken om, at jeg skulle give afkald på alle de dejlige søde sager, såsom kage og chokolade. Jeg har en sød tand og har en stor kærlighed til søde sager. Det var virkelig en dårlig dag, og det eneste jeg har kunnet fokusere på er de begrænsninger sygdommen medfører. Da min søster Karthi sagde, at det vil være godt for mig at ændre min kost, og det kan styres med kost og motion, var jeg klar til at slå hende ned.
Nå, men det er med store sorg, jeg måtte indse, at der skal ske en radikal ændring ift. kost og motion.
Efter at have brugt en hel dag på at sørge over, er jeg heldigvis kommet i handlings mode. Jeg har aftalt med min yngste søster Karthi, at fra søndag aften og 21 dage frem vil vi køre sukkerfri kost. Der siges, at det tager 21 dage til at ændre en vane.
Jeg har også lavet aftale med en af min barndomsveninde, at hun skal følge op på mig ift. træning min. tre gange om ugen.
Nu er det atter komme i gang med at måle blodsukker. Jeg var lige ud og handle ind og kiggede på de varer, som jeg ved, jeg skal spise mindre af eller ikke kan spise mere. Blev trist ved det. Under graviditeten kunne jeg næsten spise alt, så længe jeg bevægede mig ca. 15 min efter måltiderne. Bedste medicin er motion, så hvis jeg ikke ønsker en forværring, er der intet andet at gøre end at få styr på kost og motion.
Hvis det skal lykkes mig at ændre mine vaner, er det vigtigt for mig at inddrage mit netværk. Det er jeg godt i gang med, og jeg er heldig at have familie og venner, der støtter mig.
Jeg har en del kg, som jeg skal af med, og jeg har aftalt med min mand, at hvis jeg klarer de tre uger godt, må jeg købe en stor gave til mig selv.
Om tre uger skriver jeg, hvordan det er gået;O)
Skriv et svar