Baby, er du lykkelig? Så ved jeg, at der straks kører mange tanker i mands lille hoved og første er sikkert, om det her en test;) Men han svarer som vanlig JA med et smil og jeg mistænker ham ofte for, om han overhovedet tænker over ordet LYKKELIG. Det er ikke fordi, at jeg tror, at min mand ikke mener, at han faktisk er lykkelig. Men hvor tit tænker man virkelig over ordets betydning ? 🙂

Jeg er dagbog- typen og tænker-typen, som jeg selv kalder mig selv. Jeg tænker over mange ting og til tider FOR mange ting. Men det gode ved typen er også, at jeg tit mærker efter og går alle mine følelser igennem. Jeg ved, hvordan lykke føles hos mig og jeg ved sandelig også, hvis den er væk for længe. Så starter jeg på den her ” skat, der er noget galt. Jeg mærker ikke så meget for tiden. Måske vi skal bruge mere tid på dit og dat” .Jeg ved, hvor ondt tab gør, men jeg har også været heldig og mærke glæden ved liv. Alle disse følelser er enorme vigtige for mig. Billeder, gamle dagbøger, breve/kort og mails er tit dem, som giver mig et fingerpeg om, hvor jeg følelsesmæssig er lige nu og hvor jeg kommer fra.

Med min alder er jeg også blevet typen, som står op hver morgen og siger fem ting højt, som jeg er taknemmelig for. Jeg giver også den øvelse videre til min mand, da taknemmelighed er med til at øge følelsen af lykke hos mig. Fordi når jeg siger TAK, så kommer det fra hjertet og ikke bare simpelt ord. Og i det øjeblik bliver jeg glad, fordi jeg bliver mindet om, hvor heldig jeg er. Jeg mærker decideret den følelsesmæssig forandring inde mit krop, når jeg laver øvelsen om morgenen. Jeg bliver derfor også daglig mindet om, at jeg er en meget velsignet kvinde. Fordi sandheden er, at jeg i dag lever et liv, som er langt større og lykkeligere end jeg nogensinde havde turdet at drømme om. Jeg er overbevist om, at for at virkelig føle sig lykkelig, så skal man også føle sig tilfreds med det man har. Det betyder ikke, at man ikke må have drømme eller ambitioner for mere, men man skal oprigtig være tilfreds med det, som man har lige NU!

Da jeg mødte min mand, så vil jeg faktisk ikke have børn. Børn betød, at jeg skulle give slip på frygten for at miste igen og elske et andet menneske så højt velvidende, at det kunne dø fra mig, ligesom min mor<3 Den situation skulle jeg aldrig stå i! Så min niecer Thiviya og Oviya blev alt det, som jeg ønskede mig<3 Men så mødte jeg min mand….

Det var til tider også været svært og leve med en mand, som aldrig havde mærket sorg og tab. Han var jo en evig optimist ( mega irriterende!). Men hans optimisme blev også den, som smittede af på mig med tiden og lærte mig, at jeg kunne leve livet anderledes. Fordi jeg skal da sandelig love for, at mit liv i dag er anderledes og lykkeligt<3 Jeg skulle bare lære, at når et dør lukkes, så åbnes der tit og ofte et vindue. Jeg skulle bare kigge op <3