Der er intet så smukt, som når man vågner op til vinterens første snedækket landskab<3 Vores weekend skulle egentlig have gået til Tyskland, men farmand Thino kom hjem lørdag morgen klokken fem om morgenen fra en fredags julefrokost og lad os bare gøre det kort ved at skrive, at han ikke helt har været på toppen 😉
Men så har børnene og jeg brugt lørdagen på at gå ture, hvor vi har samlet kogler, gran, fyr og lærkegrene. Vi skal nemlig i gang med juledekorationerne. Det er jo dejligt og samle nedfaldne pynt op efter nogle dage med blæstvejr.
I morges har vi alle været ude og nyde sneen. Jeg elsker især synet af træerne, hvor sneen har lagt sig på grene og det er altså bare idyllisk. Kan man tillade sig og håbe på december med sne? 🙂
Mini var hurtig til at prøve og putte sne i munden, men blev dog lidt forskrækket over, at det var koldt:-) Børnene har hygget sig i sneen og kælket. Så mon ikke at der var en lille mening med, at vi ikke kom af sted i går som planlagt. Nu skal der hygges ved det store bord med varm kakao.
En fantastisk søndag til jer alle <3