Jeg elsker at planlægge, og jeg har selvfølge planlagt, hvordan jeg skal bruge de sidste par uger af min barsel. Når det kommer til planlægning af min tid, kan jeg hurtig blive optimistisk. Det skyldes nok, at jeg glemmer nogle detaljer, såsom jeg har to små børn, som kan blive syge. Storesøsteren tager nogle trælse bakterier og virus med og smitter lillesøsteren. Selvom jeg prøver at skåne Vidya, er det næsten umuligt at skåne hende fra storesøsterens kys.Januar måneden, som jeg skulle have brugt på at nyde tiden med Vidya, bagning, løbeture, oprydning, osv., gik mere med at passe ungerne, som var skiftevis syge. Stakkels min mand, som også er syg og har været på overarbejde ift. børnene.

 

Jeg har jo haft svært ved at håndtere, at jeg ikke har nået de ting, som jeg har sat mig for. Det blev ikke bedre, da min mand påpegede, hvor ufleksibel jeg kan være, når mine planer går i vasken. Ja, nogle gange kan sandheden være ilde hørt;O) Jeg kan blive mega frustreret og irriteret, når tingene ikke kører efter min plan. Jeg ønsker dog hverken at blive frustreret eller irriteret, men ønsker at håndtere det mere som min mand gør. Han kan godt tage det med et smil. I lørdags havde jeg en lille krise og var helt oppe og køre over, hvor rodet huset var. Min mand prøvede at berolige mig ved at fortælle, at huset ikke var så rodet, og at da vi er ramt af sygdomme, må hovedrengøringen vente til, vi bliver raske. I bakspejlet kan jeg godt se, at selvfølgelig skulle vi ikke have fokus på oprydning, men hold da op, hvor havde jeg svært ved at acceptere det. Når min mand så siger, at jeg skal huske at trække vejret, får jeg lyst til at pande ham en;O) Til tider misunder jeg min mands afslappethed.

En af de skønne ting ved at have børn er, at jeg bliver konfronteret med min måde at agere på. Det med at planlægge alt og regner med, at jeg kan følge min to-do liste bliver udfordret. Jeg synes, at det er sundt for mig at blive udfordret på denne måde, da jeg ønsker at være fleksibel og have en mere afslappet tilgang til min hverdag. Jeg er klar over, at jeg ikke kan ændre mine vaner over en nat. Nogle af de strategier jeg bruger, er en slag overlevelsesstrategier, som jeg tilegnede mig, da jeg var ung. Disse strategier passede godt til mit liv dengang, men ikke længere. Strategierne har mere en kontrolfunktion i mit liv, og jeg ønsker bestemt ikke at være ofre for min egen kontrol med trangen til at have styre på tingene.

Jeg har derfor aftalt med min mand, at i 2020 arbejder jeg med at blive mere fleksibel. Livet er også fedt, selvom tingene ikke går efter min plan og to-do liste ;O)