Efter en noget af en sejltur fra Hirtshals til Kristiansand, så ankom vi til vores dejlige hytte i Drangedal. Jeg var stadig søsyg, da vi ankom, så ville bare i seng.
Så da jeg næste morgen vågnede op til den smukkeste udsigt med klipper og sø, så var alt om sejlturen forsvundet.
I går fyldte Mathi år, så vi fejrede ham med solskin, grill og kage:)
Vores hytte har en kæmpestor vinduesparti, hvor vi sidder og kigger direkte ud til søen. Man kobler fuldstændig af og med et glas rose i hånden så vi den smukkeste rød-lyserød solnedgang. Det så ud som himlen brændte:-)
I dag skal vi ud og vandre langs en flod og jeg glæder mig sådan:)
I de sidste tre uger har min to-do liste mindet mig om, at jeg skal skrive en blog. Jeg er god til at fortælle mine søstre om alle de emner, jeg ønsker at blogge om, men at få det skrevet har ikke været en af mine stærke sider. I 2017 havde jeg sat mål, at jeg skulle udgive en blog om ugen. Ja, det mål kom jeg ikke engang tæt på.
Forleden dag spurgte min yngste søster om jeg nogensinde har planer om at skrive blog eller om jeg ønsker at fortsætte med min tomme snak. Av av, det var lidt hårdt for mit ego. Mig? Tom snak? – nej, nu bliver jeg nødt til at vise, at hun har uret. Jeg svarede hende, at jeg vil skrive, inden ugen er omme. Koste hvad det vil.
Ja, nu er det blevet søndag aften, og jeg har som altid haft en travl uge. Jeg er træt og har mest lyst til at sove, men jeg vil ikke give mig:0) I år vil jeg gøre umage for at skrive flere blogs. Det er et af mine mål for 2018.
I sidste år startede vi en tradition i vores familie, hvor vi i slutningen af året fortæller hinanden vores mål for det nye år, og når året slutter, så laver vi status ift de mål, vi satte os for. Personligt synes jeg, at det er en god tradition, vi har fået indført. Ved at formulere mine mål og fortæller det højt, giver det mig en højere motivation for at fuldføre mine mål. En af det fantastiske ting ved vores familie er, at alle er gode til at hjælpe og støtte hinanden til at opnå målene. Eksempelvis, når min søster prikker til mig ift. skrive blogs, er det fordi hun ved det er et af mine mål.
Nu bliver jeg nødt til at finde en strategi for, hvordan jeg skal planlægge at få skrevet blogs, således jeg ikke bruger travlhed som en undskyldning. I 2017 har det været sådan, at jeg om mandagen siger til mig selv, at jeg har for travlt i denne uge, og at jeg vil få bedre tid i næste uge. Sagen er dog den, at jeg ikke får mere tid i den næste uge, medmindre jeg planlægger og fastholder det. Det satser vi på, at jeg bliver god til:0)
Jeg håber, at I alle har haft en forrygende aften med jeres kære og nydt aftenen på bedste vis. Jeg havde egentlig håbet på at blogge i går aftes, men jeg nåede først tilbage til sommerhuset til spisning efter arbejde og derfra fløj resten af aftenen.
Men bedre sent end aldrig er mit motto, så her kommer julehilsen 2017 fra 5smiles.dk. Kusine Lohy er stadig savnet, men det indhenter vi den 30 december <3
Så er vi ankommet til sommerhuset og sikke en vind, som tog i mod os. Vi kørte fra Aarhus efter en hastig omgang pakning, da vi kom sent hjem fra Sønderborg, da vi lige ville forbi svigerforældrene og ønske dem glædelig jul inden vi dragede i sommerhuset.
Nu er vi her og jeg elsker det! Vi startede med en gåtur ned til vandet, som blot er 7 minutters gang fra vores kæmpe sommerhus, som lige nu rummer næsten 30 skønne mennesker<3
Valle havde fået en vanvittig ide om, at vores juletræ skulle se den smukke solnedgang, så af sted det gik med vores smukke juletræ. Det blæste vanvittigt meget, men solnedgangen var så smuk og vi fik taget vores traditionelle småskøre billeder, men manglede blot vores femte makker, kusine lohy.
Jeg nyder så meget naturen og vandet, når vi er i sommerhus og ser frem til mange gåture de næste par dage. Jeg venter med at ønske jer glædelig jul til i morgen, men en rigtig dejlig Lillejuleaften til jer alle<3
Jeg beklager inderligt stilheden på bloggen, men en rigtig hård omgang med tænder og herefter en syg mor har fyldt dagene op. Men nu er vi i Norge og part1 af brylluppet er overstået. Det er tempel- delen, som fandt sted i dag. I morgen kommer selve receptionsfesten 🙂
I dag havde jeg taget min kooraisaree på. Det er den saree, som jeg selv blev gift i og det er en tamilsk tradition, at når der er bryllup i den nærmeste familie, så tager kvinderne deres kooraisaree på. Jeg havde blot skiftet min blouse ud med en evergreen velvet blouse.
Norge er et dejligt land og fremkalder mange minder fra barndommens mange ferier. Vi bor hos min moster i Oslo og det har været en skøn gensyn med mange familiemedlemmer. En træt mig er på vej i seng, men ville lige sende en hilsen fra Norge 🙂
Som vi tidligere har blogget om, så havde vi 5smiles pigerne bestilt billetter til A. R. Rahman koncert i London. A. R. Rahman er en verdenskendt indisk kunstner,og er kendt for mange sange og bedrifter. Nogle af mine danske veninder lærte ham at kende, da han lavede sangen Jai Ho (you are my destiny) sammen med The pussycat dolls.
I forbindelse med koncerten havde jeg havde planlagt en forlænget weekend i London sammen med manden og børnene. Thiviya vil gerne opleve London, så det var oplagt med en forlænget weekend. Jeg skulle til koncert med søstrene og kusinerne, og manden skulle passe børnene. Men efter Thailand turen blev Karthi og Vahy syg, og måtte melde afbud til koncerten, så vi stod to dyre billetter og måtte få dem brugt. Vores lille familie på fire valgte derfor at opleve koncerten sammen. Vi sad helt foran og lyden var høj. Manden måtte tage de yngste med bagerst i lokalet. Det var en stor koncert med 20.000 mennesker, og det var en vild oplevelse, både for os og børnene. Vores yngste sov igennem under koncerten, så det måtte have været sød musik i hendes små øre.
Det var en kæmpe fornøjelse og vi mødte også en del af vores venner til koncerten. Videoen er lille smagsprøve fra vores tur. Det er første gang vi er ude at rejse med begge børn, og det er gået så fint.
