Stod op alt for tidlig og havde kun et formål – CARWASH! Min elskede bil er blevet så beskidt, at jeg forleden opdagede, at min kære kollega havde skrevet følgende besked på min bil: If only my wife was this dirty;-) Ikke nok med at denne besked tiltrak unødvendig opmærksomhed på min beskidte bil, men var også bevis på, at jeg stadig ikke havde fået vasket bilen.

Nu måtte det være, tænkte jeg. Jeg tog mig sammen og kørte hen til en vaskehal og kopierede de tre ældre mænd, som allerede stod med en spand fyldt med sæbevand og gik i gang med at skrubbe ”hjulene”. Jeg følte mig rigtig handy og er nok stadig en smule høj over, at jeg altså selv kan tage vare på min moccabil;-)

Der skulle også lige gøres ren indvendigt og især ruderne var tiltrængt.

Her er så min næste superflotte bil efter en omgang vask. Jeg skal dog lige gøre jer læser opmærksom på, at jeg ALDRIG vælger en bronzevask igen. Jeg kunne stadig se nogle enkelte steder, at bilen ikke var helt ren. Men som den flittig bilejer jeg er, så tog jeg lige en tør klud og fik tørret bilen ordentlig af igen. Jeg har stadig en masse spørgsmål, som jeg skal have afklare inden næste vask, såsom om undervask skader bilen i de her årstider?

Men det var dagens gode gerning. Så pas på derude, når den brune punktum kommer flyvende.