God morgen der ude 🙂
Jeg har været noget stille på bloggen på det sidste og den del skal der laves om på, dog stille og roligt. De sidste 5-6 uger har jeg været træt og ramt af enorm meget kvalme, så meget af min tid og overskud er gået på at klare det vigtigste. Men det begynder stille roligt og går fremad og jeg kan mærke, at jeg har mange flere timer, hvor jeg har det bedre og kan genkende mig selv igen. Så det nyder jeg max:)
Et af de områder, som også har stået helt stille er min desværre min træning. Jeg har tidligere i mine indlægs skrevet, at jeg har brug for træning, da det giver mig mentalt overskud og en masse energi. Så den del har også været savnet, men for 3 dage siden fik jeg mig snøvlet af sted og kom til træning i fitnessworld.dk. Jeg må takke min partner derhjemme, som har fundet sig i mit tilstand og alligevel haft overskud til at opmuntre mig til at komme af sted. Men det var nok det lille kærlige spark, som jeg havde brug for. For allerede næste dag, så var jeg selv klar i outfittet og løb af sted til træning inden Thino skulle på arbejde, så han kunne passe Lille K.
Jeg kan mærke, at mit humør har ændret sig gevaldigt og jeg føler mig dejlig let og glad igen. Det er blot en halv times træning, men den gør underværker. Træning handler ikke altid om, at man skal passe bikinien (selvom den del også er en bonus 😉 ), men den mentale overskud og energi er alfa og omega i mit liv. Jeg er meget på farten og meget har ændret sig efter at blevet mor til Lille K, så overskud og energi kan der ikke spares på.
Så juni måned er startet vældig godt og jeg kan vel godt kalde det en slags fitness comeback….
Rigtig god weekend til jer alle 🙂