JUST DO IT – og det har jeg tænkt mig at gøre! Efter en længere pause er jeg kommet i gang med træning igen. Der har været en del at se til i det private og der har ikke været det store overskud til træning. Det er altid træningen det går ud over, typisk min prioritering. Jeg vil ønske, at jeg havde en personlig træner, som kunne piske mig til at komme i gang hver dag.

foto 1
Noget som jeg går op i, er at have noget ordentlig træningstøj. Jeg kan godt lide at se ordentlig ud til træning og mit træningsoutfit giver mig et boost. Derfor har træningstøjet også stået højt på ønskelisten til fødselsdag. En af gaverne var denne Nike Pro Hyperwarm Mezzo WB,og farveren er lige mig – så godt valgt kusine Vahy. Det er nu dejligt med farver i det grå efterårsvejr. Jeg har tit træningstøj, når jeg er hjemme. Tights kommer jeg helt sikkert også til at bruge udover træning. 🙂

For noget tid siden var jeg i Bilka og fandt disse Nike sko til billig pris. Jeg faldt for farverne, så måtte jeg købe dem. Da jeg så endelig skulle bruge skoene i dag, så opdagede jeg, at skoene er kommet i to forskellige størrelser. Jeg kunne ikke lade være med at grine over dette og håber på, at jeg stadig kan få skoene i min størrelse.:):):)

foto 2

foto 3

I dag skal jeg træne bækkenbund og maven. Derefter er det tid til hygge med mødregruppen og det glæder jeg mig til.
Ønsker jer dejlige læsere en rigtig god uge.