Det er lidt skørt, men efter vores besøg i julehus i den danske by Solvangen i USA, så er jeg begyndt at komme i julehumør:-) Butikken mindede en del om den Gamle by i Aarhus.
Men Solvangen er den danske by i USA, hvor alle butikkerne og hotellerne er opkaldt efter danske navne (især byer) og det hele er såmænd også skrevet på dansk. Der var flere bagerier i den lille by, som alle havde danske lækkerier og med danske betegnelser. Jeg gad godt høre en amerikaner sige ” hindbærsnitte”:). Jeg kan godt sige jer, at alle bagerierne havde travlt, så amerikanerne og turisterne må altså elske de danske bagværk. Et hyggeligt lille samfund, som bliver besøgt af rigtig mange turister kunne vi forstå. Byen byder på en masse danske traditioner og man kan let få en dag til at gå der, men som dansker havde jeg ikke bruge for mere end en dag i byen.
Tak for denne gang Solvang:)