blomkål
I dag byder jeg ind med en ny opskrift til alle jer riselsker, som gerne vil spise ris lidt oftere uden dårlig samvittighed. Jeg elsker ris og kan ikke undvære det, så derfor er det her en rigtig god løsning i vores hjem.
I dag handler det en sund opskrift med blomkål og brune ris

blomkål1

blomkål2
Det er meget “in” med blomkålsris og det er også meget sundt. Men jeg synes ikke helt, at det gav mig følelsen af at spise ris. Så derfor har jeg prøvet mig frem med en ny blanding bestående af brune ris og blomkålsris – det duer max!
Kostfibrene i brune ris betyder, at man føler sig hurtigere og længere mæt. Man spiser derfor mindre og har bedre chance for at tabe sig eller holde vægten. Men søger man på viden om brune ris på nettet, så kan man læse, at der er endnu flere gode grunde til at spise brune ris. Ligeledes er blomkål en sund grøntsag. Ifølge artiklen på elle.dk så er blomkål en ren antioxidantbombe. Blomkålen indeholder masser af C-vitamin og har en god mættende-effekt. Tilsætter man grøntsager og forårsløg til blandingen, så bliver det kun bedre 🙂

Jeg lavede forleden boller i karry og til det havde jeg lavet brune ris blandet med blomkålsris, forårsløg og persille. Jeg bruger en hel økologisk blomkål og 100 g brune ris til fire personer. Blomkålen rives på et rivejern og blandes med de kogte brune ris. Det smagte rigtig godt og mættede utrolig meget.
På den måde spiser jeg ris flere gange om ugen uden dårlig samvittighed og smagen tiltaler mig 🙂