Der har været lidt stille på bloggen, men jeg har været fuld optaget af vores yngste barn (indtil videre har farmanden døbt ham Mini ), som kom til verden den 11/11 <3
Hvis jeg havde forventet, at vandet skulle gå og veerne ville starte som ved de andre to, så tog jeg grundig fejl 😉 Jeg startede torsdag nat omkring klokken 1 med at vække min mand, da jeg var begyndt og bløde. Jeg blev mega bange og min krop begyndte og ryste. Søster familien blev kaldt over til babysitte og svigerforældrene hoppede straks ind i bilen fra Sønderborg. Vi var sikker på, at vi vil være hjemme til morgenmad igen. Men Mini havde andre planer:-)
Lad mig springe det grove over og komme til eftermiddagen omkring kl 16:30, hvor de “tog” fostervandet, da veerne var der hele dagen og jeg var begyndt og blive træt, men kroppen var ikke klar til fødslen. Men så tog det da sandelig også fart og Mini kom til verden 17:22, mens mine søstre holdte mig i hånden, svigermor tørrede mine tårer og min elskede mand holdte om mig.
Jeg føler mig så taknemmelig, fordi jeg skulle føde på Randers sygehus og til trods for tre vagtskift, så mødte jeg fantastiske søde og nærværende jordmødre og de tog mig og mine smerter alvorligt samt var hos mig hele tiden. Men jordmoder Rikke, som var den, som tog i mod Mini er jeg i dybt gæld af taknemmelighed til. Hun var omsorgsfuld, men kunne også give mig ordre. På intet tidspunkt viste hun mig, at Mini havde viklet navlestrengen rundt om sin hals to gange. Hun viklede det væk med hurtig ekspertise og Mini var klar til at skrige. Hun ordnede mig til det vigtigste, da det virkelig gælde og efterfølgende havde hun fuldt fokus på mig. Alt dette fik jeg først og vide næste dag <3
Mini blev kaldt stjerne-kigger, fordi han kom med hovedet op ad og tro det eller ej, så så min svigerfar og jeg en stjerneskud, da vi kørte hjem <3 Vi blev dog indlagt igen næste dag, da jeg havde mistet en del blod og skulle tilbage til kræfterne. Men Mini og jeg er på rette vej og jeg er Moder Karma, Randers fødeafdeling og min familie så TAKNEMMELIG <3
Nu skal tiden bruges på familien og jeg må give min krop ro, fordi den her gang er smerterne værre og blodmanglen kan mærkes. Så vi tager en dag ad gangen og nyder det <3