Kategori: Blog (Side 2 af 9)

Det er fire uger siden, jeg fik kejsersnit. Planen var ikke, at jeg skulle have et kejsersnit, men vi fandt ud af i uge 38, at vores datter ikke har vendt hovedet ned. Lægen prøvede at vende hende, men vores lille viking nægtede at samarbejde.

Det tog mig flere dage at acceptere, at jeg skal have et kejsersnit. Jeg har læst en del om kejsersnit, og der var en del risiko forbundet med sådan et indgreb, og jeg blev bekymret for, hvordan det kommer til at påvirke vores datter. Jeg havde også svært ved at indfinde mig med, at jeg ikke vil være i stand til at løfte vores ældste datter i 8 uger, og at jeg heller ikke vil være stand til at lave nogle af de praktiske opgaver i hjemmet.

Min mand var lettet over, at det blev opdaget i god tid ellers var det jo endt i akut kejsersnit. Nu når jeg ser det i bakspejlet, er jeg også meget lettet over, at det ikke blev akut kejsersnit. Jeg var mere mentalt forberedt, da det var planlagt, ellers var jeg nok gået i panik. Der var ca. 12 personale i lokalet, og det kan i sig selv være lidt stressende.

Den 21.6.19 om morgenen kom vi til Regionshospitalet Randers, og jeg blev taget godt imod af personalet. Jeg fik en rygmarvsbedøvelse, hvor jeg var vågen, men var bedøvet i underkroppen. Jeg var nervøs, men det hele gik hurtigt, og pludselig lå vores datter hos mig og var godt i gang med spise;O)

Jeg var lykkelig over, at det hele var gået godt, indtil bedøvelsen begyndte at gå væk fra kroppen. Da jeg skulle komme ud af sengen, var det så smertefuldt, og jeg tænkte, at det er så godt, at vi ikke skal have flere børn;O) De første par dage var nogle hårde og smertefulde dage. Jeg havde ikke forventet, at det vil være så smertefuld.

Min mand var nødt til at hjælpe mig ud af sengen, og de første to uger var min mand virkelig på overarbejde, idet jeg havde brug for hjælp til at rejse mig op eller komme ud af sengen. Det var virkelig frustrerende, og mit humør svingede en del.

Heldigvis har jeg det meget bedre nu, og jeg er taknemmelig for, at det hele er gået godt. Min mand og familien har været en stor hjælp, og der har været nogle dage, hvor jeg har været nedtrykt over, at jeg endnu ikke har fået det så godt, som jeg havde håbet på. De dage har jeg lagt bag mig, og i dag er vores datter fire uger gammel, og jeg er ved at glemme, hvor smertefuldt det har været;O)

Nu skal vi bare nyde sommeren;O)

En af de bedste goder ved at arbejde inden for den offentlige sektor er, at man kan gå på barsel 8 uger før terminsdato. Selvom jeg er utrolig glad for mit arbejde, må jeg indrømme, at jeg har et helt andet overskud efter jeg er gået på barsel.

Jeg havde selvfølgelig bildt mig ind, at jeg skal sove og slappe mere af, når jeg går på barsel. Men jeg har det bedst, når jeg er aktiv og laver noget, og nogle dage har det en træls pris. Jeg overanstrenger mig og dagen efter er jeg helt smadret. Eksempelvis stod jeg op mandag morgen med masser af energi og superwoman i mig går alvor i gang med at ordne ting. Da min mand kom hjem, fortalte jeg med stolthed om alle de ting jeg har nået, mens hans har været på arbejde. Inden jeg skulle i seng, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke havde det helt så godt, men jeg tænkte, at det nok går over. Desværre havde jeg nogle trælse plukveer mest af natten, og jeg havde svært ved at sove.

Næste morgen skulle vi til København, og jeg havde glædet mig til komme ud og shoppe. Vi kom afsted, men jeg lå mest af dagen på sofaen hos min kusine. Ja, nu skulle man jo tro, at jeg har lært noget og dermed vil tage tingene med ro. Men nej ingen grund til at stille krav til mig selv, som jeg ved, at jeg ikke kan leve op til;O)

Min krop er dog ved at sige fra, idet jeg nogle gange bliver ramt af en træls træthed. Nu er jeg blevet så stor, at jeg ofte føler mig som en strandet hval. Det er bestemt ikke et charmerende syn, når jeg prøver at rejse mig fra sofaen eller sengen. Tiden er kommet til at jeg småt skal begynde pakke tasken til fødsel. Sidste gang gik jeg først i gang med at pakke tasken efter vandet var gået. Jeg er dog ikke så glad for at pakke tasken, da jeg ved, hvad der venter mig. Vil helst dog fortrænge det;o)
Der er ikke så lang tid tilbage, og jeg har stadig mange ting, jeg ønsker at nå inden jeg føder. Så ingen tid til at spille;O)

God weekend til jer alle.

Lige for tiden har jeg bedre tid til at fokusere på de praktiske opgaver i hjemmet, og jeg har selvfølgelig lavet en to-do liste over de opgaver, der skal laves. Jeg fungerer bedst med en liste, og jeg elsker at have overblik over de opgaver, der skal laves. Min mand er ikke så begejstret for min lange liste og udfordrer mig især ved at påpege, at to-do listen dikterer vores liv, og jeg ikke er god til at afsætte tid til at slappe af. Han har også påpeget, at jeg daglig taler om de opgaver, der skal laves (altså de opgaver, som han skal lave;O)).

Jeg plejer at planlægge de opgaver, som jeg skal nå i løbet af dagen, og jeg ser helst, at jeg når opgaverne på listen. Jeg føler mig mest produktiv, når jeg når tingene, som jeg har planlagt.

Da vores hverdag ikke kun skal handle om de praktiske opgaver, har jeg aftalt med min mand om, at det kun er en gang om ugen, jeg gennemgår de opgaver, der skal laves. Hold da op, det er ikke helt nemt for mig. Min mand har ikke et behov for, at opgaverne skal laves i den hastighed jeg ønsker;O) Jeg øver mig i at respektere, at han gør tingene på sit tempo. Jeg skal virkelig styre mig selv for ikke at blande mig. Han laver ofte grin med mig om, at jeg har behov for at styre det hele, og det passer selvfølig ikke;O) Jeg elsker bare, at tingene kører efter min plan.

I denne uge har jeg en del sorteringsarbejde. Ikke jeg finder det spændende at sortere tøj og skabe orden i køkkenskabene, men det er dejligt, når det er gjort, og vi har bedre overblik over de ting, vi har.

Jeg har set et par afsnit af Netflix serien “Tied up with Maria Kondu” og er blevet inspireret til, hvordan jeg skal sortere mine smykker, tøj, køkken ting, osv. I dag starter jeg med at sortere min makeup taske. Det er en overskuelig opgave. At sortere børnetøj og mit eget klædeskab er desværre en større opgave, og der skal jeg presse mig selv for at komme i gang, og der fungerer min to-do liste som en god motivation for at komme i gang.

Min mand har påpeget, at når jeg er færdig med en opgave, så har jeg fokus på en ny opgave, som jeg skal nå. Jeg giver mig ikke tid til at nyde det, jeg har lavet. Ønsket for denne uge er derfor at finde en god balance mellem at lave opgaverne fra to-do listen, være tilfreds med det, jeg når, have tid til at slappe af og hygge mig med familien.

Hvis jeg ikke når alt på listen, er det også ok. Jeg minder mig selv om, at Rom ikke blev bygget på en dag, og livet ikke skal handle om, at jeg skal nå tingene hele tiden. Det er vigtigt, at jeg tager tid til at slappe af.

Jeg håber virkelig, at jeg i denne barsel vil være god ved mig selv og øve mig i at finde en god balance mellem de ting jeg ønsker at nå og tage tiden til at slappe af.

Nu er det søndag, og som ofte sidder jeg og undrer mig over, hvor hurtigt denne uge er gået. Jeg indgik en aftale med mig selv sidste søndag om, at jeg i denne kommende uge vil have fokus på at have positiv indstilling til tingene i min hverdag. Jeg startede mandag rigtig godt med masser af positiv energi, og jeg kunne mærke overskuddet voksede i mig. Desværre blev denne positive energi og overskuddet mindre i løbet af ugen, trods mine gode intentioner om at bevare det positive fokus.

I går tog jeg tid til at reflektere over, hvad jeg kunne have gjort anderledes for at bevare det positive fokus på hverdagen. Det gik op for mig, at når jeg tillod mig blive irriteret over tingene, der ikke gik efter min plan eller når andres handlinger begynder at irritere mig, mister jeg at holde fokus på, hvad der er vigtigt for mig. I takt med at jeg bliver irriteret, mister jeg også evnen til at se nuanceret på de udfordringer jeg møder. Ikke nok med det, jeg får desværre også mere fokus på andres handlinger i stedet for mine egne. Nogle gange er det nemt at lade sig rive med de ting, der sker omkring en i stedet for at hæve sig over det.

Ordentlighed er vigtigt for mig, og jeg har svært ved at bevare min ordentlighed, når jeg lader mine følelser tage over, og dermed er jeg ikke stand til at se tingene fra forskellige perspektiver. Mine tanker og følelser bliver det rigtige, og jeg må erkende, at det ikke er altid tingene forholder sig sådan. Min mand er som regel vanvittig god til at fastholde fokus på mine handlinger, når jeg har travlt med at fralægge ansvaret. Det er jo nemmere at finde fejl ved andres handlinger end sine egne. Jeg bliver også vred på min mand, fordi jeg helst vil høre, at mine handlinger er de rigtige;O) Jeg synes, at det er dejligt, at min mand gør det, trods mine vredesudbrud. Jeg vil jo ikke have mulighed for at ændre mine handlinger, hvis ingen stiller kritiske spørgsmål ved mine handlinger.

I kommende uge ønsker jeg at arbejde på at skifte fokus, når jeg kan mærke, at jeg er ved at komme på et sidespor.
Det er en proces for mig, og jeg er sikker på at jo mere jeg øver mig, jo bedre, vil jeg blive til at skabe en bedre hverdag for mig selv;O)

Livet er al for kort tid at lade dårlig energi fylde for meget i ens hverdag.

Håber, at I alle har haft en dejlig weekend;O)

Nu er der gået over to måneder siden vores datter blev født. Hvis jeg havde skrevet en blog et par uger efter jeg har født, ville jeg nok have skrevet mere om fødslen, og hvor hårdt det har været. Nu hvor der er gået flere uger, er det som om jeg ikke helt kan huske, hvor forfærdeligt det har været. Det er som om smerten og oplevelsen er gået lidt i glemmebogen. Gudskelov for det;O) Jeg kan dog huske, at jeg tænkte under fødslen, hvorfor jeg ikke har valgt kejsersnit, og lige efter fødslen kunne jeg ikke lade være med at undre mig over, hvorfor i alverden vælger kvinder at føde flere børn. Fødslen er jo ren tortur. Når jeg kigger tilbage, så gik min fødsel faktisk rigtig godt, da jeg havde turbo-veer, og fødslen kun tog lidt over 3 timer. Jeg var så heldig, at jeg havde min mand og min søsters svigerinde med, og de var begge fantastiske til at hjælpe mig gennem smertehelvede.

Under graviditeten havde jeg så meget fokus på fødslen, og havde ikke tænkt det videre forløb, og derfor var de første par uger som mor en stor omvæltning. Manglende søvn, begrænset frihed, smerter i underlivet efter fødslen, smerter i forbindelse med amning, usikkerhed over om man nu gør tingene rigtigt ift. babyen, får hun nok at spise, sover hun for meget eller sover hun for lidt, trækker hun vejret som hun skal – så mange bekymringer. Selv om begge mine søstre har børn, og jeg troede, at jeg vidste, hvad det var, jeg gik ind til, er det bare noget helt andet, når man står med sit eget barn for første gang.

Jeg gennemgik hele følelsesregisteret de første par uger, fra at være overlykkelig over at have fået en datter til at føle mig begrænset, at føle en bitterhed over min mand skulle på arbejde, mens jeg skulle gå hjemme. Jeg havde en følelse af, at det ikke var retfærdigt, at det er mig som kvinden, der skulle gennemgå den store omvæltning, og synes at det var lidt snyd. Ja, jeg kan blive ved med at skrive om alle de interessante tanker, jeg har haft. Når jeg tænker tilbage, virker nogle af de tanker lidt latterlige, men på daværende tidspunkt fyldte det meget.

Nu når jeg er kommet ovenpå og er begyndt at have rutiner med den lille, er jeg glad for at det er mig, der går hjemme med hende. At følge med i hendes udvikling – det vil jeg ikke undvære. Dermed ikke sagt, at jeg i nogle dage har en stor ønske om at bytte rolle med min mand. Jeg har nogle dage, hvor jeg er træt, og hvor jeg tænker, at nu har jeg brug for ro. Når jeg har en dag med hende, hvor hun er helt umulig, tænker jeg, at det er da ærgerligt, at der ikke er returret, men når hun smiler, synes jeg, at det hele er det værd.

Jeg er ved at erkende, at mit liv aldrig vil blive det samme igen, og den frihed jeg havde tidligere, vil jeg først opleve om nogle år, hvis jeg er heldig.

Jeg har lært nogle nye ting såsom at komme ud og handle ind inden jeg har børstet tænder, uden at have været i bad, uden at have redet hår;O) Jeg mangler stadig at tabe flere kilo, men det kommer nok. Det er dog ret irriteret, at jeg stadig ikke kan passe mine bukser, men lige nu er mit fokus på at skabe nogle gode rutiner med Laxmi og få skabt en god hverdag. Alt andet må vente.

God torsdag til jer alle.

Så er det blevet mandag igen, og da jeg er gået på barsel, kan jeg ikke længere mærke stor forskel mellem dagene. Jeg gik på barsel for tre uger siden, og jeg har været lidt bekymret for, hvordan jeg kommer til at håndtere at skulle gå hjem. For ikke at komme til at kede mig eller køre i tomgang, har jeg lavet en liste over de ting, jeg ønsker at lave, nu hvor jeg har bedre tid. Alle mine planer og aftaler er kalenderstyret, således jeg har overblik over mine aftaler.

Som jeg skrev om tidligere, så er jeg startet til graviditetsyoga, og jeg har også tilmeldt mig til forskellige kurser, såsom fødselsforberedelse kursus, ammekursus og ve-træning.

Jeg arbejder på at fastholde en rutine om morgen, hvor jeg blandt andet hører forskellige motivationstaler på YouTube. Motivationstalerne giver mig energi og lysten til at holde fokus på de ting, jeg ønsker at udføre. Jeg elsker denne tale, som Serena Williams holdt, da hun blev kåret som Sports Illustrateds Sportsperson of the Year 2015.Hendes tale er meget inspirerende.

Sofaen har ikke den magt over mig som tidligere, og det skyldes blandt andet de motivationstaler jeg hører. Jeg stræber dagligt at gå minimum 10.000 skridt, og min indstilling omkring madlavning og bagning har ændret sig radikalt, således jeg ikke længere ser disse opgaver som en byrde, men mere som en mulighed for at lære noget nyt.

Jeg er utrolig glad for den energi, jeg har fået efter jeg er gået på barsel. Jeg har overskud til at lave ting, som jeg tidligere har udskudt grundet manglende tid. En af de ting jeg er blevet god til er at besøge venner og tage tid til at ringe til familie i udlandet.

Man skulle tro, jeg ville have pakket tasken til fødslen, da jeg har bedre tid, men desværre ikke. Min søde svigerinde har sendt mig en liste over de ting, jeg skal have pakket med til sygehuset, og nu kan jeg ikke blive ved med at udskyde det, da der er ca. 5 uger til terminsdatoen. Grunden til jeg tager det så roligt, skyldes nok, at jeg altid kan trække på familien, hvis der er noget, jeg ikke når. Jeg synes, at det er lidt svært at forholde sig til fødslen, og at jeg skal være mor om et par uger. Jeg kan nok bedre forholde mig til det, når babyen er kommet til verden. De fleste, som jeg kender, havde købt diverse udstyr til babyen i god tid, hvorimod jeg endnu ikke har købt en eneste ting, men det skal nok gå;O)

På en måde kan jeg mærke tidspresset, fordi der er flere ting, som jeg ønsker at nå, inden babyen kommer til verden. Jeg håber, at jeg stadig har et par uger, inden jeg skal føde;O)

Jeg troede, at jeg vil få en lille depression, når jeg gik på barsel, men hvor tog jeg dog fejl;O) Jeg nyder at have mere tid til mig selv, og jeg nyder at have tiden til at lave de ting, som jeg har nedprioriteret hidtil.
Jeg har fundet et sted tæt på mit hjem, hvor jeg sidder på bænken og slapper helt af. Det har jeg ikke taget tid til tidligere, og men nu hvor jeg gør det, kan jeg ikke forstå, hvorfor jeg ikke har gjort det før – den ro jeg får er simpelthen skønt.
Jeg prøver dagligt at skabe en overskudsbølge, og nogle dage er det nemmere end andre, men jeg giver ikke op;O) Når jeg er i overskud, er jeg i flow med mig selv, og der er jeg i den bedste udgave af mig selv.
Jeg ønsker jer en fantastisk mandag med masser af overskud.