Happy pongal til jer alle og velkommen til 2022 <3
Dagen i dag er jo egentlig en smuk dag, hvor tamiler og inder fejrer høsten og på den måde solen. Uanset hvilken religion, så kan ingen af os undvære solen og det synes jeg er ret smukt <3
Hjemme hos er vores frøken T ramt af forkølelse og feber, men heldigvis er hun i bedring. Men de sidste par uger har der været fart over feltet i vores liv. Siden Nytår har vi haft to ejendomme, som skulle udlejes og der er altid en masse praktisk med det. I vores rækkehus har vi fået lavet ekstra værelse og istandsat en del, så Thino og min svigerfar har brugt meget tid der. Men det er blevet så super flot og jeg er så stolt af de to<3 I dag afleverer vi nøglerne til rækkehuset til de kommende lejer og slutningen af måneden er lejligheden i byen klar til ny lejer 🙂
Vores yngste bandit bliver større og stærkere, men vi kæmper stadig lidt med hans mave. Så vi er stadig på den vogn, som hedder, at han skal skiftes hver halvanden time i døgnet for at undgå rød numse, men hey- hvad gør man ikke for dem:) ( gaaaab – hilsen en meget træt mor 😉 ).
Thino har sin sidste eksamen på tirsdag inden det hedder hovedopgave i HD og til sommer kan vi pakke skoletasken væk og gå på druk ( i sodavand selvfølgelig;) ). Jeg prøver og støtte ham så meget som muligt med uddannelsen og synes da også, at det er lidt spændende og have mine små fingre med i hovedopgaven 😉 Men for filen, jeg glæder mig sådan til at have en mand uden undervisninger, afleveringer og eksamener.
Vores ældste barn vinker snart farvel til børnehaven ( av av hørte i lyden af mit hjerte, som gik i itu 😉 ). Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke skal græde og det løfte kommer jeg bare IKKE til at holde:)
Men ellers går min tid med gåture med barnevognen og er så småt begyndt og se min dejlige veninder igen. Den lilles mave havde faktisk skubbet mig lidt tilbage i noget frygt, så jeg endte med at være bange for at lave aftaler. Fordi tænk nu, hvis han begyndte og græde eller ikke kunne trøstes. Men der har min veninder bare vist sig at være jordens bedste<3 De har kommet og ja, den lille bandit begyndte og græde, men så sad de og vuggede ham og lod som at det ikke var en sag og netop det gav mig så meget selvtillid og tryghed. Nu er jeg på fronten igen og går rundt og fylder min kalender op med aftaler, fordi jeg er altså bare et socialt væsen 🙂