I fredags var der igen tøjkrise, da jeg skulle finde outfit til det store show, nemlig Minnal festen. Jeg plejer ellers at være velforberedt med tøj og smykker , men denne gang var tiden løbet fra mig. Det var meningen, at jeg skulle have købt tamilsk tøj med fra Canada, men det fik jeg ikke gjort. Jeg anede virkelig ikke, hvad jeg ville have på udover at det skulle være noget behageligt. Jeg faldt over denne guld og orange saree, som jeg havde købt med fra Sri Lanka i 2011. Jeg købte sareen pga. farvekombinationen – guld og orange – bedre farvekombinationen findes der ikke for mig. Da jeg købte sareen var jeg usikker på, om jeg overhovedet kom til at bruge sareen, da den er meget enkel. Så kreative som jeg er – ( NOT), så valgte jeg at pifte sareen op med en sort top med orange bling bling – det var lige sagen. Det gav et helt andet look. Jeg fandt passende smykker, som jeg havde købt i Indien. Sareen var nem og behagelig at have på og jeg følte mig godt tilpas i den – det er det vigtigste:). Jeg har endnu ikke lært at tage saree på, men er mega glad for at min svigerinde altid har tid til at give mig en lille hånd:)
Det var første gang at min mand og jeg var afsted uden vores lille prinsesse. Vi havde besluttet at dette kulturarrangement ikke var noget for vores bette pige, derimod var det noget for far og mor, så vi kunne få lidt alenetid og hygge os. Farmor passede Thiviya hjemme hos os. Vi var forberedt på, at hvis der blev noget, skulle en af os kører hjem. Heldigvis gik det bedre end vi havde forventet, så et stort tak til farmor for at passe godt på vores prinsesse. 🙂
Her er lige nogle billeder af outfittet.