5 april vil altid være en speciel dag for mig<3
Foto by Vathanan Kumarathurai photography
For 10 år siden lærte jeg en smilende og sjov fyr at kende via fælles venner. Han blev hurtig en nær ven og jeg husker, at jeg var facineret af hans evige smilende tilgang til livet. Han virkede så sorgløs og let, noget som jeg virkelig beundrede. På flere måder var han min modsætning, da min indre på det tidspunkt var noget bitter og meget vred. Jeg havde aldrig accepteret tabet af min mor og årene havde blot gjort mig mere vred og bitter. Så denne fyr, som var 3 år yngre end mig havde en skøn positiv virkning på mit liv. Han fik mig til at grine. Han fik mig til at glemme bitterheden og vreden i perioder. Men havde man på daværende tidspunkt spurgt mig, om han vil stå ved siden af mig om 10 år som min ægtefælle og far til mit barn, som vil jeg have grinet højt og rystet på hovedet. Fordi det fantastiske var nemlig, at han var min ven. Han forstod mig og han støttede mig. Hans tilgang til livet og menneskerne rundt om ham var ret simpelt. Jeg var typen, som knyttede mig hurtigt til folk og hvis de blev fjender, så skulle de kastes så langt væk som muligt. Mens han havde et godt tag på sine venner. Ikke for tæt og ikke for langt, så der var en god balance og ikke for mange unødvendige problemer. Dette tog mig mange år og lære sammen med ham<3
Da han på et tidspunkt afslørede sine følelser og sagde ordret” Stil dig ved siden af mig og jeg skal sparke alle problemerne væk, når de kommer”. Jeg skal lige nævne, at han er ret glad for at spille fodbold og volleyball, så det gav god mening, hvorfor han sagde sparke 😉 Men jeg tøvede og havde pludselig endnu flere bekymringer. Familien, alderen, fortid, nutid, fremtid! Min familie og venner kunne rigtig godt lide ham, men de var bekymret for alderen. Vil det kunne holde på det lange løb? Jeg forstod deres bekymring, fordi de samme tanker var hos mig.
Ligeledes vidste jeg, at han kæmpede en kamp hos hans familie. Hans forældre havde svært ved at forstå og acceptere hans valg og jeg forstod dem godt. De frygtede det samme, som min egen familie. Men hans bror havde en god virkning og han fik talt med sine forældre og gav dem troen. Hans bror var også hans bedsteven og den største støtte, når han følte sig svækket.
Men han holdte fast ved sin beslutning og han fik mig overbevist. Den 27 august 2015 blev vi tamilsk gift. Den 18 marts 2016 kom vores lille mirakel til verden. Den 16 maj 2018 kan vi kalde os husejer udover vores to ejendomme i Aarhus.
Jeg ser tilbage på de sidste 10 år og føler mig velsignet. Det har været op og nedture. Der har været skænderier (den må jeg tage på mig) og tåre. Der har været tab. Der har og er masser af kærlighed. Jeg føler mig som et powerpar sammen med ham<3
Sammen aktiverer vi hinandens ambitioner og vores tro på at nå det, som vi sætter os for er stor og stærk. Netop fordi vi er gode sammen. Han lærte mig at elske livet på en helt anden måde og mine niecer, nevø og søn gjorde det endelig udfald. Min bedsteveninde Funda elsker ham og sagde direkte til ham under en ferie ” Du gjorde min veninde til et menneske igen og det vil jeg altid være taknemmelig for”.
I dag har jeg den mest afslappede forhold til mine svigerforældre og vi har allerede nu fået mange gode minder sammen. Vi rejser jorden rundt sammen og dyrker vores fælles hobby for mad på højt plan De har værnet om mig vist mig masser af kærlighed lige siden, at de lærte mig rigtigt at kende. Så han havde ret, da han sagde ” Vent til de lærer dig at kende” 🙂
10 års venskab med masser af kærlighed og støtte har forandret mit liv mere end jeg kunne have drømt om på daværende tidspunkt. Tak til dig Thineshan – fordi du troede på mig og troede på os <3
