I går fyldte vores allersejeste søster Sangi år – hjertelig tillykke til hende <3. Det er jo en speciel fødselsdag, når man også har sin datter med for første gang:) Laxmi forstod ikke helt dagens betydning, men var vældig optaget af at kusinerne og fætteren var der til at lege:-) Vi valgte at fejre hende hjemme hos os og jeg var ude og samle grene om formiddagen. Jeg ønskede en anderledes borddekoration til søsters fødselsdag i år. Jeg havde købt chrysanthemum og nogle vildt flotte, store gerbera, men ville egentlig gerne have et vildt bord denne gang. Mine dekorationer er tit kontrolleret og nærmest symmetrisk, men her ønskede jeg bare det rene forår skulle ind i vores stue. Min søster er en dejlig forårsblomst og især nævner hun hvert år, at gule forsytia altid blomstre omkring hendes fødselsdag. Så grene med forsytia og eucalyptus blev en del af dekorationerne.
Det blev en rigtig hyggelig dag med familien og vennerne, hvor grillen var fundet frem og Grilmasters Kathi, Kavi og Lohy kunne servere lækre burger til gæsterne. Jeg havde været i gang fra morgenstunden med at lave tamilsk dessert til søster og de smagte vældig godt til. Men vi er jo ikke helt færdig med at fejre søster Sangi, da hun for alvor skal fejres i weekenden i London sammen med hele familien. Endelig en familietur og jeg glæder mig rigtig meget <3
Skriv et svar