Hjemme hos os har vi Lille K, som er begyndt og forstå, at der findes Halloween og især efter ferien i USA, så er det ikke til at undgå. Og min holdning er jo, at når det er ting, som man kan fejre og det gør børnene/voksne glade, så er det er jo intet galt med at fejre begivenheden. Man bestemmer jo helt selv, hvad og hvor meget man vil gøre ud af det.
Så vi forældre hoppede i vores Halloween trøjer og startede morgenen på bedste Halloween-vis 🙂 Lille K blev så glad og glæder sig til eftermiddag, hvor han skal over til sine kusiner i Viborg sammen med Laxmi, og der skal max hygges. Så jeg har gjort slikskåle klar til farmanden, som skal give snolder til de børn, som banker på hjemme hos os, mens vi tager resten med til Viborg:)
Møgvejr er Mou-vejr siger reklamen, men jeg synes, at efteråret arter sig temmelig pænt og alt slags vejr er suppevejr i min verden:)
Min søster skrev et indlæg om hendes sukkersyge og spurgte mig, om jeg har lyst til at støtte hende i 21 dage, hvor vi undgår visse ting, som netop giver ustabilitet på hendes blodsukker. Jeg sagde JA og derfor har jeg tænkt mig at bruge de her 21 dage på gode, mættende måltider, som både er godt for blodsukkeret og for helbredet.
Mit første forsøg med blomkålssuppe, som hverken indeholder mælk eller fløde er gået vældig godt og jeg er er faktisk lidt overrasket over, hvorfor jeg har tilsat fløde tidligere. Fordi konsistensen er cremet og smagen er god uden at blive for tung eller kedelig.
.
Retten er helt enkelt : En hel blomkål, som renses og skæres i mindre buketter. 3 hvidløg, 1 liter vand, 1 grøntsagsboullion, lidt porre, stødt ingefær samt salt og peber. Vi toppede med ristede solsikkekerner og friske grantæbler – MUMS:) Grantæblerne giver den friske, sprøde smag til den cremede og mættende suppe.
Jeg kan spise suppe året rundt og nu kom svigerforældrene i weekenden med hokkaiddo fra deres have, så hokkaiddosuppe er vidst næst på listen:)
Jeg har desværre haft fornøjelse af at have graviditetssukkersyge under begge mine graviditeter. I onsdags fik jeg lavet en glukosebelastningstest, som viste, at jeg er ved at udvikle sukkersyge. Selvom min langtidsblodsukkerværdien ligger inden for det normalområde, viser glukosebelastningstesten, at jeg har nedsat glukosetolerance.
Jeg har været klar over, at der er risiko for, at man kan udvikle sukkersyge efter at have graviditetssukkersyge, men jeg havde troet, at det ikke ville ske for mig. Det sker vel kun for andre, men ikke for en selv, men her fik jeg en stor overraskelse.
Jeg var meget ked af det og græd over tanken om, at jeg skulle give afkald på alle de dejlige søde sager, såsom kage og chokolade. Jeg har en sød tand og har en stor kærlighed til søde sager. Det var virkelig en dårlig dag, og det eneste jeg har kunnet fokusere på er de begrænsninger sygdommen medfører. Da min søster Karthi sagde, at det vil være godt for mig at ændre min kost, og det kan styres med kost og motion, var jeg klar til at slå hende ned.
Nå, men det er med store sorg, jeg måtte indse, at der skal ske en radikal ændring ift. kost og motion.
Efter at have brugt en hel dag på at sørge over, er jeg heldigvis kommet i handlings mode. Jeg har aftalt med min yngste søster Karthi, at fra søndag aften og 21 dage frem vil vi køre sukkerfri kost. Der siges, at det tager 21 dage til at ændre en vane.
Jeg har også lavet aftale med en af min barndomsveninde, at hun skal følge op på mig ift. træning min. tre gange om ugen.
Nu er det atter komme i gang med at måle blodsukker. Jeg var lige ud og handle ind og kiggede på de varer, som jeg ved, jeg skal spise mindre af eller ikke kan spise mere. Blev trist ved det. Under graviditeten kunne jeg næsten spise alt, så længe jeg bevægede mig ca. 15 min efter måltiderne. Bedste medicin er motion, så hvis jeg ikke ønsker en forværring, er der intet andet at gøre end at få styr på kost og motion.
Hvis det skal lykkes mig at ændre mine vaner, er det vigtigt for mig at inddrage mit netværk. Det er jeg godt i gang med, og jeg er heldig at have familie og venner, der støtter mig.
Jeg har en del kg, som jeg skal af med, og jeg har aftalt med min mand, at hvis jeg klarer de tre uger godt, må jeg købe en stor gave til mig selv.
Hjemme hos os, så har frøken T og jeg stadig svært ved at finde rundt på dag og nat, mens Lille K og far havde den fordel, at de skulle af sted om morgenen. Men det går stille rolig den rigtige vej:)
I dag vil jeg vise jer et puslespil, som vi købte med fra USA til Lille K og hans fætter Shivan, nemlig et lær og regne med puslespil:) Det bliver pludseligt lidt sjovere og lære tallene og vi prøver og introducere plus og minus igennem leg til Lille K. Han synes, at det er sjovt og lave puslespil, men når det bliver for meget med plus og minus, hvor brikkerne ikke passer sammen, så smutter han også 😉
Men det handler om ikke at presse ham, men gør det til en leg. Jeg er kæmpe fan af puslespillet og tænker, at med tiden bliver det sjovere og lære at regne for Lille K på den her måde. Det er lidt sjovt, at for blot nogle år siden, så havde mine søstre og jeg altid en kuffert fyldt til randen med tasker, sko og tøj med hjem fra ferie. Fra USA havde jeg købt julepynt til mig selv og alt andet var til børnene – SKIDT MED DE HER UNGER SIGER JEG BARE – LOL 🙂
I tre uger har jeg været vidne til de mest fantatiske Halloween pyntede huse og butikker i USA, så det var oplagt, at vi også skulle gøre mere ud af det, når vi kommer hjem. Så Lille K og far Thino har været i gang med at pynte lidt op i huset, dog vil Lille K ikke have noget, som er UHYGGELIGT:-) Så det bliver vi nødt til at gemme til næste år og har valgt den hyggelige del af Halloween.
Men vi er max. klar til Halloween med Black Panther spand til Lille K, Minnie mousse til Lax og de større med skeletter til Thiv og Ovi 🙂 Thino har købt rigelig af slik og popcorn til ungerne, så vi er så klar til selve dagen og ungerne glæder sig – TRICK OR TREAT:-)
Pigerne havde ønsker sig udklædningstøj fra USA, så vi havde fundet fine dracula outfits til dem og i dag bagte vi Halloweenboller (fastelavnsboller), som de pyntede med glasur. Det har været en super hyggelig dag og i morgen skal Lille K og jeg skære græskar ud.
Så er vi hjemme igen og kan for alvor mærke, at efteråret er godt i gang. Nu har jeg endelig også min bærbar at blogge fra. Jeg startede jo min ferie med at miste min mobil, så har lånt Thino´s, søsters og kusinens mobil på ferien:)
Vi var hjemme ved 1-tiden og Thino, frøken T og jeg var klar til at sove, men Lille K var ikke træt, så han gik først i seng kl 5 i morges. Så vi kører lidt forskudt med søvn og spisevaner, men sådan er det vel, når vi i 3 uger har haft 9 timers forskel i tid.
Så jeg sidder i stuen med en kop kaffe og tænker tilbage på vingården Ruby Hill, som vi besøgte for nogle dage siden. Hvis i kommer i nærheden af San francisco, så er det her sted virkelig et besøg værd. Selve vingården, de flotte marker med vinranker rundt om gården, solnedgang som kunne nydes fra loungeområdet og selve den afslappende stemning, som de har fået skabt på vingården. Vi nyd en glas rósevin, mens mændene tog en vinsmagning og endte med at købe flere flaske vin med hjem. Jeg er så glad for, at vi besøgte Ruby Hill. Det er jo ikke noget, som man bare lige kan gøre herhjemme. Men så har vi jo så andre goder herhjemme:)
Nu må jeg sige tak for solen og ferien for denne gang og få gang i pejsen, så vi kan få det bedste ud af efteråret:)
Så er vi tilbage i San Francisco, hvor vi startede vores roadtrip fra og det gav os også mulighed for at besøge Golden Gate igen. Denne gang var søster- familien også med:)
Jeg må ærligt indrømme, at Golden Gate er lidt opreklameret, fordi den minder egentlig om Lillebæltsbroen, bare rød;) Men til gengæld er omgivelserne ved broen virkelig smukt og gøre besøget til Golden Gate det hele værd. Der er mange, som går ture og cykler og man kan gå langs bjerget og ned til vandet.
Vi besøgte broen fra begge sider og ” stationerne” er helt klart hyggelige og husker man en varm trøje, da det blæser en del helt oppe, så er det en helt klart kaffe og kage stoppested:) Man får i hvert fald en fantastisk udsigt til kaffen.
Der er nogle smukt og afslappethed ved San Francisco selvom det er en storby.
Vi fortsætter lige videre med opdateringer fra Yosemite national park. I går besøgte vi den del af skoven, som hedder Mariposa Grove og ligger mod syd og hvor træerne er over 2000 år gamle! Tænk lige en gang, hvis de træer kunne tale ( har set Ringene Herre for mange gange), hvad de kunne fortælle. Faktisk er det USA’s præsident Lincoln, som lavede en pagt, som fredet området og siden har mange mennesker og skovrangers sørgede for at passe skoven og dyrene. Vi vandrede igennem denne smukke skov og hen til skovens højeste træ, Grizzly Giant, som også er en af verdens ældste træer. De beskriver den ligeså høj som frihedsgudinden- vanvittigt smukt. Der var også en kæmpe træ i skoven, som man kunne gå igennem- så skulle der lige tages turistbilleder- ha ha ha;) Vi brugte hele dagen i skoven og tro mig, når jeg siger jer, at det var så fredeligt og fryd for øjnene.
Men Yosemite er helt klart en must-see oplevelse. Der er også utallige vandfalde i området, dog er de bedst, når foråret starter.
Men skal du forbi Yosemite, så husk at ring til parken og høre om vejene er åbne. De kan være lukket på grund af vejret eller brand.
I dag bliver det en kort hilsen fra Yosemite national park, hvor vi disse dage udforsker dette smukke område med skove, vandfald, bjerge, smukke søer og mange dyre såsom bjørne.
Jeg kan godt forstå, hvis i læser mine indlæg og tænker, at jeg synes ALT er WOAW- men helt seriøst, det er så smuk en landskab, at man kan ikke andet end at sige WOAW:-)
I går så vi en store del af skoven, som var udsat for en stor brand for nogle år siden. AV MIT HJERTE! Det var trist og se de mange afbrændte træer. Der er også en brand lige nu, som er årsagen til de har slukket for el i store del af Californien. Men man får så store respekt for naturen og de mennesker, som passer vores smukke natur og dyrene.
Nu må jeg smutte til morgenmad, så vi kan komme af sted igen.
I går besøgte vi Death Valley, som er det sted, hvor der hidtil er blevet målt den varmeste temperatur nogensinde og sandelig om vi ikke kunne mærke det:-) Vi var dog heldige med lidt vind, som så senere viste sig som en sandstorm:-) Men Death Valley er også det laveste punkt i Amerika og næst laveste punkt i den vestlige del af verden.
Men Death Valley er enormt smukt med sine sorte/ brune bjerge og der er intet grønt at finde, men til gengæld får man den rå natur for alle pengene. Bjerge, hvor solens stråler har lavet sine markeringer og skiftede farven på bjergsiderne var så magisk og det var så fredfyldt at være der.
Det er helt ærligt, fordi når jeg ser billederne så kan det slet ikke måle sig med den virkelighed, som vi har set. Jøsses Maria Amerika- du er smuk.
.
