Det er utrolig længe siden, jeg sidst har blogget. Jeg har faktisk savnet det. Nu har jeg givet håndslag til min søster Karthi, om at jeg vil blogge en gang om ugen. Onsdag passer mig bedst, så jeg vil arbejde på at komme til at udgive min blog om onsdagen.

Denne blog handler om, hvad jeg er optaget af i denne uge. For et par uger siden fik vi en blodtryksmåler, og da jeg målte mit blodtryk, fik jeg en stor overraskelse. Mit blodtryk var højt. Min umiddelbar tanke var, at der må være noget fysiologisk galt. Da jeg fortalte min mand, sagde han, at det nok er stressrelateret. Jeg var afvisende – jeg er da bestemt ikke stresset. Jeg er udmærkeret klar over, at jeg selvfølgelig ofte har travlt, men sådan er det jo, når man har småbørn.

Jeg var til lægen og fik vide, at jeg skal blive bedre til at slappe af. Jeg er et handlingsorienteret menneske, så jeg gik i gang med at lave en handleplan for, hvordan jeg skal slappe af. Den første uge gik ikke så godt. Det skyldes nok, at min handleplan stressede min krop yderligere. Min plan var, at jeg skulle droppe sukker, sove min. 6 timer, dyrke yoga, meditere, gå 15.000 skridt, drikke to liter vand osv. Jep, sådan går det, når man vil for meget på en gang.

Ærlig talt, så er det en af mine store udfordringer. Jeg vil have et tip top rent hjem, jeg vil gerne lave god og sund mad til familien, jeg vil gerne dygtiggøre mig ift. arbejde, jeg vil gerne have kvalitetstid sammen med familien, jeg vil gerne dyrke motion, jeg vil gerne læse bøger, jeg vil gerne tabe et par kilo.  Ja, jeg kan blive ved. Der er så meget jeg gerne vil, og der er intet galt med det, men problemet opstår, når jeg ønsker at gøre alt på en gang. Jeg har desværre programmeret min hjerne til at tro, at det faktisk er muligt at gøre alt som jeg ønsker på en gang. Min strategi er:  Bare bliv ved med at køre på, ingen grund til at sove mere end 6 timer, og jeg har jo bestemt ikke brug for hvile eller pause, da jeg er jo en slags superwoman.

Mit blodtryk viser desværre, at jeg er en dødelig superwoman, og det har tvunget mig til at indse et par ting:

1. Hvis jeg fortsætter i dette tempo, kommer jeg til at blive syg og dør tidligere end jeg ønsker

2. Jeg har så travlt med at planlægge og udføre tingene, at jeg på ingen måder er nærværende

3. Jeg er virkelig dårlig til at mærke mig selv. Jeg kan være træt eller syg, men jeg kan presse mig til at udføre tingene, fordi det er det, jeg har sat mig for.

Da jeg var teenager, var jeg meget afslappet omkring livet, men afslappet er det sidste jeg er nu. Især de sidste 15 år har jeg trænet min hjerne til mange dårlige vaner. Nogle af de dårlige vaner ønsker jeg at komme af med. Jeg ønsker at leve i nuet, jeg ønsker at have mere afslappet tilgang til livet. Livet handler ikke om at nå tingene, men faktisk at leve det liv helhjertet, som jeg har været heldig med at få.  

I nuet:

Denne uges øvelse er derfor at være nærværende, især med børnene. Indtil videre synes jeg, at det er udfordrende. Min hjerne er hele tiden i gang med at planlægge, og jeg er blevet overrasket over, hvor meget jeg tænker på mit arbejde. Jeg kan sidde med børnene, men tankerne vandrer omkring om, at jeg skal have sendt en mail, jeg skal lige have læst de dokumenter, jeg skal lige huske at tænde for vaskemaskinen, i morgen skal jeg rydde op i mit tøjskab, osv. Der er ingen pause. Hver gang jeg fanger mig selv i, at tankerne er begyndt at være i fortid eller fremtid, trækker jeg vejret dybt og vender tilbage til nuet. Det falder mig dog ikke naturligt ind, men jeg er indstillet på at arbejde med det.