Frosten smelter væk og solens stråler titter ind i vores hjem. Solens stråler har altid betydet håb og glæde hos mig. Men netop for 20 år siden stod jeg på Herning sygehus sammen med min familie og følte, at alt var mørkt og slukket. Da tog jeg afsked med den kvinde, som betød hele verden for mig – vores mor <3

20 år er mange år og jeg har de sidste par dage siddet og set på utrolig mange billeder af os tre søstre gennem tiden og læst gamle dagbøger. Livet har været en rutsjebane med gode perioder og mindre gode. Nogle gange har jeg faldet og slået mig, men alt i alt er jeg dag MEGA stolt af os alle tre. Vi er gift med tre gode mænd, dejlige børnebørn er kommet til og bedst af alt, så vi alle sunde og lykkelige <3 Hun vil have været meget stolt<3

Jeg er også yderst taknemmelige for det specielle bånd, som vi skabte til vores kusiner og fætre, da vi var små, som stadig i dag er stærkt og fyldt med kærlighed <3 Fordi kun vi ved, hvor meget de har været der i vores liv<3

I dag begriber jeg ikke, at min mor havde min alder, da hun gik bort! Men hendes gener med at elske og styrken til at overleve skidt, må være i vores blod 🙂

Når jeg kigger tilbage på de sidste 20 år og ser på de mange beslutninger, som jeg har taget i mit liv, så er jeg så heldig, at jeg dag kan smile af de fleste. Nogle har prisen været højere, men sådan er det med livet. Det der ikke fælder os, gør os blot stærkere. De fleste af mine uhensigtsmæssig beslutninger går også tilbage til mine berømte “tyverne”, hvor vreden og sorgen styrede mit liv. Jeg søgte desperat efter en sikkerhedsnet, som var blevet taget fra mig. Jeg var bange for at være alene og stadig i dag sover jeg med tændt lys om natten( min mand hader det:) ). Men alle de uheldige beslutninger har også været med til at skabe den person, som jeg er i dag. Jeg er ikke længere bange for ensomheden og nyder mit eget selskab. Jeg elsker også at være sammen med mennesker, men gør det, fordi det giver mig glæde. Jeg søger ikke længere en sikkerhedsnet, fordi jeg føler mig tryg ( Tak til mand) . Jeg er i stand til at tale om min mor og se billeder af hende. Jeg kan pege på stjernene på himlen, når mine børn spørger, hvor min mor er<3 Jeg føler mig generelt bare mere robust. Men det vigtigste er, at jeg er blevet klogere på min egen adfærd og psyke.

Jeg har lært, at livet kan byde på meget, men det er op til os, hvor meget det skal være med til at danne os. Jeg tror på, at ved at have sunde og loyale venskaber til familien og venner, så kan vi komme meget langt i livet. Vi kan blive meget lykkelig, hvis vi huske os selv på vores værdier og gøre en indsats. Fordi indsats skal der til 🙂

En smuk solrig dag til jer alle <3