Halløjsa skønneste læsere:)

Håber i alle har det godt og fået fyldt energidepoterne godt op under ferien. Vores ferie i Bodrum var fantastisk og jeg savner så meget derfra. Men hjem skulle vi og det er da hellere ikke så ringe og komme hjem til sin egen seng igen.

Vi har denne gang overgået os selv. Jeg ved ikke, om det skyldtes, at man er gået væk fra shopping efter børnene, men vi har stort set ikke shoppet tøj eller pynteting på denne ferie. Men tværtimod, så har jeg fyldt kufferterne op med økologiske oliven, økologisk olivenolie, økologisk honning og økologiske tørret olivenblade, som jeg bruger til te 🙂 Jep, så er multi tilfreds:-)

Min bedsteveninde Funda går meget op i økologi og er typen, som laver sin egen yoghurt, tomatpure, oliven, diverse olier, te og creme. Hun har taget en uddannelse, hvor hun har lært om de forskellige oliers virkninger og planternes betydning ( meget kort fortalt). Men det er jo perfekt i min verden, da jeg med alderen og børnene er blevet mere bevidst om kemikalier og foretrækker økologi.

Så allerede inden rejsen til Bodrum, så havde jeg fortalt Funda, hvad der skulle med hjem. Så da vi tog af sted Ege Pansiyon Maze, så sørgede Funda for, at jeg fik klippet en masse friske olivenblade med hjem samt honning og olivenolie. Oliven er også derfra, men de er købt friske og Funda har derefter selv lavet lagen. Amen, de er gode! Så i formiddags var det te af olivenblade, som jeg selv havde plukket og tørret i Bodrum med en lækker suppe samt oliven- mums:-9 Jeg ved ikke, om jeg bare har købt de forkerte flasker olivenolie før, men den her olivenolie kan hældes direkte i en salt, da den ikke har den harske smag, som jeg har oplevet før.

Så vi har stort set taget alt fra et oliventræ med hjem:) Når lageret er tømt ud, så skal der bestilles en ny billet til Bodrum 😉

God aften til alle jer