Vinterferien flyver af sted og som vanlig har vi aftaler hver dag. I går havde jeg Ladies night hjemme hos mig for pigerne fra Madklubben og denne gang havde jeg valgt farven pink, som tema. Det her svingende vejr gider jeg ikke mere, så jeg trængte til lyse, varme farver. Så jeg tilføjede lige lidt påske/solskin med den gule farve også var bordet klar til pigerne. Jeg har fået nye krystalglas af min moster, så de kom også i brug i går <3
Det er så dejligt, at vi faktisk er gode til at mødes uden mændene, men man kan da godt mærke, at vi har fået travlt med børn og hund;) Jeg havde lavet en thai wokgryde med kylling, MASSER af grøntsager, kokosmælk og ris som tilbehør. Det er en dejlig, mættende ret og faktisk også børnevenlig.
Dagen i dag er gået med fætre-kusine hygge for ungerne og vi har haft den helt store Sushi-aften. Jeg nåede ikke og tage et billede, så godt jeg har min kusine Lohy 😉 Thiviya og Lille K elsker sushi, så hjemmelavet sushi var dagens aftensmad. Thiviya var med til at lave sushi, men hun synes, at det var sjovere og spise dem end at lave dem – LOL:) Nu er ungerne faldet til ro og min hjerne råber – GÅ DOG I SENG 🙂 Det er nok også bedst, når dagen i Legeland venter os i morgen.
God aften til jer alle <3
Skriv et svar