Ved i hva sødeste læsere, der er intet bedre end at vågne op og se solen skinne ind ad alle vinduer og man tænker straks forår, selvom selve temperaturen udenfor ikke er helt enig:) Det er en smuk fredag og forhåbentlig også weekend til mange af jer. Jeg havde en fantastisk torsdag aften med to skønne veninder og vil egentlig have blogget igår aftes om denne forårsdekoration, men da jeg først var hjemme ret sent, så blev opgaven udskudt til i dag:)
Jeg har fået en del henvendelser fra flere læsere løbende om blomsterdekorationer til hver dags brug (spisebordet, sofabordet osv.) samt til fester, så derfor har jeg i dag valgt at vise min forårsdekoration frem. Farverne afslører mit indre og ja, jeg er ved at komme i påskehumør:)
Jeg er meget glad for at bruge ting fra naturen, så pinde/grene, som kan bruges til at lave reder ud af, store blade og meget andet kan bruges. Der er nogle ting, som er vigtigt at huske, men ellers kan jeg godt lide at sige, at det er den enkelte persons fantasti/ideer, som skal komme til udtryk i dekorationen.
Til de af jer, som har efterspurgt til påskefrokoster/fester, så synes jeg, at det er årstiden for at bruge påskeliljer, tulipaner, perlehyacinter og andet, som fåes i små krukker og kan findes ret billigt.
Men find et fad eller krukke, som har en kant, da oasis skal ligge i vand inden den bruges og vandet ikke skal kunne løbe ud. Skær kanterne på oasis, så du kan bygge dekorationen i forskellige højder, så det ikke bliver kompakt. Jeg har selv bevæget mig lidt væk fra de traditionelle dekorationer, hvor alting nærmest var kronisk placeret til at gøre dekorationerne mere forskelligt, alt afhængig af hvilken side, man ser den fra.
Dæk bunden med mos, som også kan findes udenfor og herefter med blade. Oasis behøver ikke være helt dækket, men sådan cirka, at man ikke ser meget af den grønne blok. Jeg har brugt en halv oasis til dette Kahler fad. Herefter tog jeg grene og byggede en halv rede. Jeg kom ikke grene hele vejen rundt, men en halv bue. Tag gerne nogle grene med mos på og tykke grene,så der er variation og start med at placere fra bunden og lad det vokse op.
Brug tråd og træpinde de steder, hvor pinde eller løg ikke sidder fast og derfor skal stikkes ind i oasis. Oftest er der 3-5 løg i hver krukke, så tag dem ud og rens dem for jord og skyl dem inden brug. Skær gerne de lang rødder ned til kort, men man må ikke skære det hele væk.
Jeg har brugt forskellige blomster og løg, men her er det op til jeres egen fantasi og budget, hvad i vil bruge. Men det er vigtigt at huske, at de blomster, som placeres på selve det flade stykke af oasis – der skal blomsterhovederne altså kigge opad. Det er først, når i kommer ned i siderne, at de må kigge til de forskellige retninger. Jeg har brugt orange gerbera og deres stilke er oftest bløde og skøre, så brug ståltråd til at holde dem i skak. Allersidst vil jeg blot nævne, at husk nu at give blomsterne forskellige højder og brug hele oasisen og ikke kun i midten. Blomsterstilkene skal skæres af skråt med en kniv, så de kan suge vand.
Uh jeg elsker de her farver og nyder at det giver liv i vores spisestue. Se lige de gule fresia!
Jeg håber selvfølgelig, at I kan bruge noget af det jeg har skrevet og er velkommen til at spørge eller skrive kommentar:)
God weekend;)
Skriv et svar