Hola hola folkens:)
Humøret er højt og energien er endnu højere hos mig og ja, jeg føler mig bare mega lykkelig:)
Hvorfor? Ja, jeg har ikke noget helt konkret svar på det, men jeg føler blot, at livet egentlig ikke behøver at give mig mere, fordi jeg har alt, hvad et menneske kan ønske sig. I morges sneg jeg afsted til træning efter at Lille K havde fået mad og da jeg kom hjem, så stod jeg længe og kiggede på min sovende mand og baby og tænkte – det her er LYKKEN 🙂
Trods for at vi kom sent i seng, da vi i går havde været til fødselsdag i Herning, så var der allerede masser af energi i mig i morges til træning. Jeg føler også, at jeg kan se meget mere af Kathi i mig selv igen, hvor K bliver større og større og jeg atter har overskud til at arrangere sammenkomster, være kreativ og meget andet igen.
Men lykken for mig er jo netop, det at være sammen med dem man elsker eller holder af. Jeg har altid været en varm fortaler for, at weekender ikke nødvendigvis behøver at være den sjove del af ugen, mens hver dagene skal ses som kun arbejdsdage. Dette kom virkelig også til udtryk forleden, hvor min veninde Christine kom på besøg. Vi har ubevidst skabt os en ny tradition med at gå ture og det fik sågar også gjort denne gang. Men snakken og stemningen var så hyggelig, at vi besluttede, at de skulle spise hos os, så derfor kom hendes kæreste Sofan, min søster Sangi og Valle også med og pludselig var hver dagens aftensmåltid bare på et højere niveau.
Jeg lavede noget nemt, men sundt mad til os og aften sluttede selvfølgelig med frugter, som var dyppet i mørk chokolade. Det var nærmest midnat inden vi kom i seng, men det hele værd:)
  

  

Jeg var ude med en af mine gode veninder dagen efter og jeg fortalte hende om gårsdagens spisning og hun udbrød: På en hver dag! Det vil jeg slet ikke kunne magte!”
Jeg forklarede min veninde, at jeg tror på, at hvis man i sit hoved gør en opgave eller aktivitet til noget stort, så bliver det pludselig noget stressende, men hvis man oftest bare kaster sig ud i det, mens man hyggesnakker eller får sig en god smoothie, mens man laver mad, så man ligesom gør det til noget hyggeligt eller sjovt, så er det faktisk ikke en stor opgave at lave mad til 6 personer. Jeg hører tit musik eller synger med Lille K mens jeg laver mad, fordi så er mit fokus ikke kun på madlavning, men at vi faktisk hygger sammen, mens jeg laver mad.
På de frække dage, så får mor en cola, mens hun laver mad;)
Nu er jeg klar til at få gang i vores madklub igen og dagen i dag skal gå med en skøn tyrkisk pige:)
Rigtig god dag allesammen;)