Et kort indlæg om de bedste cookies kan da vidst godt klares inden jeg smutter i seng:)
IMG_0080
Dagen i dag har været en super dag. Færdig på jobbet og kan nu 110 % glæde mig til ferien, som starter på søndag. Et dejlig besøg af en veninde, som Lille K har hygget sig gevaldigt med og det gav lige mor tid til at kaste sig over et par bageprojekter:) Jeg savner at bage meget mere end jeg gøre for tiden og det er hverken tiden eller Lille K´s skyld. Der er ren og skær en enkelt forklaring på, hvorfor jeg ikke bager så ofte længere. Min dejlige mand kan ikke lade være med at spise det hele på én gang og får tit ondt i maven bagefter. Jeg har forsøgt mig frem ved at gemme resten væk fra ham, men vi må nok have mus, da kagen alligevel er væk om morgenen;)
Så derfor bager jeg ikke så tit, men nyder det max., når jeg får muligheden. I dag fik jeg bagt cookies til vores kommende ferie, som jo er en roadtrip. Der skal man helt klart have en masse lækkerier med, så vi har lavet en lille fordeling, hvor alle 8 familiemedlemmer bager/laver et eller andet lækkert. Jeg har meldt mig på kanelsnegle og små pizzaér, men de her cookies skal da også med:)
IMG_0081
De her er ret lette og lave.
Ca. 25 styks
450 gram mel
250 gram smør
300 gram brun farin
200 gram sukker
2 tsk vaniljesukker
2 æg
1 tsk natron
2 tsk bagepulver
150 gram hakkede chokolade

IMG_0079

Fremgangsmåde:
Rør smør, brun farin og sukker godt sammen. Kom herefter æggene i og røre det yderligere. Tilsæt mel, vaniljesukker, natron og bagepulver og bland det godt sammen. Tilsæt 3/4 af hakkede chokolade til skålen. Massen er lidt klistrende, men alligevel fast. Lav 25 bolde af dejen og læg dem på en bageplade med bagepapir. Sørg for der er afstand mellem hver bold, da cookies spreder sig og fylder ret godt i løbet af bagning. Bag cookies ved 175 grader i ca. 12 min. Drys evt. med det sidste hakkede chokolade et par minutter inden de skal ud.
Så er der småkager 🙂