Uge 29 er godt i gang og for mange børnefamilier betyder det ferie, hvor institutionerne er lukket. Dette gælder også for mine to dejlige niecer og der er godt gang i dem. De er fyldt med energi og i dag havde vi taget turen til Viborg, så vi kunne besøg vores tre piger. Thiviya og Oviya er vældig stolt af deres kusine og kalder Bettepigen for deres lillesøster 🙂
Vejret var fantastisk, så vi har boltret os i haven efterfulgt af en cykeltur. Pigerne har købt en cykel og cykelhjelm til Lille K, så han var også med ude og ” cykle”.


Jeg spurgte pigerne, om moster Sangi måtte tage et billede af os og straks blev der vist peace tegn – hallo, hvornår er de blevet så store;) De er så dejlige og jeg elsker dem. Når jeg ser på vores yngste i flokken, så minder hun mig så meget om thiviya, da hun var spæd. Men i dag er Thiviya en stor pige, som snart skal starte i skole – stoooop tiden!
Efter arbejde går turen sydpå og vi skal overraske svigerforældrene med et besøg. Min svigermor ringede tidligere og spurgte om vi kom i morgen, men jeg bildte hende ind, at Thino skulle arbejde. Så det bliver sjovt at ringe på hoveddøren i aften. Thino og jeg elsker at dukke op uden at sige noget, fordi de bliver vanvittig glade:) Vi gjorde det for nogle måneder siden og der sad min svigerfar og tog sig en eftermiddagslur på sofaen og han var sikker på, at han drømte, da Lille K larmede. Livets små glæder;)
Rigtig god torsdag aften til jer alle…