Det uperfekte er perfekt <3

Glædelig 2. juledag kæreste læsere 🙂

Jul 2020 har været anderledes, men dog stadig perfekt på sin egen måde. Vi har haft en dejlig uge i sommerhuset og i dag sidder jeg og kigger billederne igennem for at finde ET ( BARE ET) godt billede af ungerne fra juleaften. Men når den ene smiler til kameraet, så kigger den anden væk og den tredje lukker øjnene osv. osv 🙂 Så jeg er derfor kommet til den konklusion, at det uperfekte er perfekt:)

Juleaften handlede kun om børnene og de startede med at pynte juletræet om morgenen inden vi gik en tur til stranden. De var alle spændte og nu kunne de ikke vente med at få deres julegaver. Maden betød ikke rigtig meget for dem, så det var mere os voksne, som havde fornøjelsen af de herligheder. Da aftenen var slut, så var de godt trætte og glade. Gid alle børn på jorden kunne have det sådan, tænkte jeg.

Det var nogle dejlige dage med mange ture til stranden og de ELSKEDE det:) Det var utrolig smukt, når solen skinnede igennem og jeg fik en lille følelse af forår;) Det er første gang, at vi har lejet sommerhus i Aalbæk og det er altså smukt. Den ene dag besøgte vi Palmestranden og der havde nissen gemt en pose med slik, så ungerne løb rundt og ledte 🙂 Vi fik lavet små aktiviteter hver dag på stranden med dem og selvom, at jeg nogle dage var godt trætte, når de gik i seng, men så varmer det mit hjerte så meget og se dem sammen.

En dejlig uge er slut og i dag kommer svigerfamilien til spisning hos os, så jeg glæder mig til at få fri fra arbejdet, så jeg kan komme hjem og julehygge med dem.

Dejlig weekend til jer alle 🙂