God morgen 🙂
I går havde vi endelig en fridag sammen med Thino efter fire uger og Lille K elskede og have farmanden med sig på tur. Farmanden var dog lidt træt, da han havde været inde og arbejde til kl 3 om natten, men Lille K tog ingen hensyn;)
Så efter at have været ude og lege, spise og kigge efter de sidste ting til Lille K´s fødselsdag, så kom vi hjem til wellness. Jeg havde lovet Thino, at vi skulle lave ansigtsbehandling og få ordnet hans bryn. Mens vi var i gang med ansigtsbehandlingen kom jeg i tanke om, at min søster havde fået en opskrift af en dejlig ældre dame, som havde lidt af hårtab og havde brugt denne oliemassage teknik og havde set en positiv forandring. Jeg ved ikke, om det vil virke, men nu har jeg taget min mand som forsøgskanin i en måned. Han har også hårtab og da vi kun bruger ingredienser uden kemikalier og massere det i hovedbunden, så gør vi i sidste ende ingen skade. Men generelt siger man jo, at hovedmassage forebygger hårtab, så lidt win-win er der vel for Thino 🙂
Ingredienser:
3 spsk koldpresset kokosolie
En håndfuld tamilske karryblade ( kariveppilai)
Ren aloe vera
1 Spsk. bukkehorn
1 tsk. ren E-vitamin
Alle ingredienser undtaget e-vitamin kommes i en tykbundet gryde og varmes i 1 – 1 1/2 time. Meget svag varme. Aloe vera skal skrælles og indholdet kommes i. Når oliemassen er afkølet, så filtres olien og blandes sammen med det rene e-vitamin. Massere olien i håret i 20 minutter og enten skyl det ud eller lad det sidde i nogle timer og skyl det derefter ud. Brug økologisk shampoo efterfølgende.
Nu har jeg taget før og efter billeder af min mand og vi har aftalt og prøve dette 2 gange om ugen i 4 uger. Så må vi se, om der er forskel:-)
Skriv et svar