Goddag alle sammen

Solen smiler og jeg smiler også stort – nu ikke så meget fordi solen smiler, men mere fordi det er speciel dag. Jeg sidder nemlig og venter på at klokken bliver 15.00, så jeg kan køre mod Viborg og fejre min svoger Mathis. Ja det er nemlig hans fødselsdag i dag. Mit første møde med Mathi var en ret dårlig episode for mig, som jeg minder ham om engang i mellem, for at drille ham 🙂 I dag på hans fødselsdag må jeg nok være ærlig at indrømme, at han er en rigtig god mand og en dejlig far til Thiviya og Oviya.

En anden grund til jeg smiler stort, er fordi der kun én dag tilbage, til jeg har ferie og det skal selvfølgelig fejres med kage på arbejde. Vi er kun 5 tilbage i min afdeling her i ferien, så det var nemt at klaske en cheesecake sammen til mine kollegaer. Jeg lavede den samme cheesecake til Karthis fødselsdagsfest og det var en kæmpe hit, især for Kavi J Nu har jeg lavet den igen til mine søde kollegaer og er ret spændt på om de vil kunne lide den.SAM_0331

SAM_0336Det er en no bake cheesecake som er super nem at lave og kan forberedes dagen inden.

Opskrift på no bake cheesecake

(6 glas)

200 g kiks (jeg har brugt digestive)

2 spsk. Rørsukker

½ tsk. Kanel

¼ tsk. Salt

60 ml smeltet smør

375 ml græsk yoghurt

125 ml Philadelphia neutral

60 ml honning

1 tsk. Vanilje extract

Saften fra en halv lime

300 ml marmelade (Valgfrit smag)

Fremgangsmåden:

Knus kiksen og bland det i en skål med rørsukker, kanel og salt. Kom derefter smeltet smør i og bland det godt. Fordel blandingen jævnt i serveringsglassene. For at lave cheese fylden – pisk yoghurt, Philadelphia, honning, vanilje og lime saften i 2 min på fuld hastighed. Fordel fylden jævnt i serveringsglassene og top dem med valgfrit marmelade. Kom dem på køl i minimum 1 time før servering. Denne no bake cheesecake kan holde helt op til to dage på køl, så ingen undskyldninger for ikke at prøve den til festlige anledninger 🙂

SAM_0334SAM_0345Jeg havde overvejet at lave den med til familien i dag, men kagen holder ikke til to timers kørsel i en varm bil, så det må blive en anden kage til Mathi. Hvis du er en chokolade elsker som mig og har brug en cheesecake med chokolade, så se Kathis chokolade brownie cheesecake her.

Fortsæt rigtig god dag til jer alle