Love it - Live it

Måned: juli 2022

Aktivitetsbøger

Jeg får tit på instagram henvendelser fra søde følgere, som spørger ind til bøgerne, som jeg bruger til børnenes “lektier”. Hjemme hos os kalder vi det lektie-tid.

Men som i kan se på ovenstående billede, så har jeg en del bøger efterhånden. De fleste har jeg købt i diverse bog butikker i Danmark ( bog&ide , Bogormen, Rema1000), men nogle er også købt i udlandet. Mit seneste køb er serien med “Søren og Mette- klar til skole “. Den er rigtig fin nu, hvor Krishnan starter i skole efter sommerferien.

Jeg elsker og bruge tiden med ungerne ved bordet. Nogle dage er lektier blot og tegne og male. Andre dage kan det være spil. Det svinger meget efter deres humør. Oftest planlægger jeg tiden til lektier om morgenen/formiddag, da jeg har hænderne fri, når den yngste mand sover.Men vigtigst er, at tiden bliver tilrettelagt efter deres energi, så det ikke bliver en træls oplevelse for dem.

Men hvad er mit formål? Mit formål er, at mine børn skal kunne sidde stille og fordybe sig. Det er faktisk mit primær formål. De skal kunne fordybe sig i aktiviteter, hvor der ikke indgår skærm, men stadig kunne være i det og fastholde koncentrationen. Jeg blev selv inspireret af mine storesøster Kavi, så begyndte så småt på dette, da jeg kun havde Krishnan.

Jeg bliver daglig overrasket og glad over deres interesse for at lære og jeg nyder også at tilbringe tiden ved spisebordet med dem. Der er mange gode sider ved disse aktivitetsbøger 🙂

Kathi´s lommefilosofi – elsket, loyale og gode relationer

Thiya & Vidya <3

Det her billede af de her to madammer tog jeg i søndags, hvor vi tilbragte dagen i Bonbonland. Dette billede får mig til at smile. Den minder mig på den uskyldigste måde, hvor vigtige ægte og gode relationer er i livet<3

Thiya Bawani og Vidya er født med seks ugers forskel og er både hinandens bedsteveninder og værste fjender 🙂 De kan have deres mange ( og tro mig, når jeg skriver mange) daglige uenigheder, men sjovt nok, så må andre ikke være hård ved den anden. For jer der har fulgt mig i gennem årene på bloggen kan måske tænke – hold da op, hun skriver godt nok tit om familie- og vennerrelationer. Og det er sandt. Fordi det gør jeg:) Men nok også fordi, at jeg synes, at ægte relationer er det vigtigste i livet. At have gode, loyale og elskende familie og venner om sig er faktisk det, hvad livet handler om.

At føle sig elsket er en meget vigtig følelse for os mennesker. Den er med til at livet er dejlig og vores tilstedeværelse på jorden giver meget mere mening. Det, at have loyale relationer om sig, får os til at føle os trygge og giver god muligheder for personlig og faglig udvikling. Bevidst eller ubevidst, så tør man meget mere, når man føler sig tryg. Det, at have gode mennesker om sig er med til at skabe et bedre mig. Jeg bliver spejlet og jeg bliver inspireret om, hvordan man også kan være og leve. Selvfølgelig findes der mange andre ting, som også er vigtige, men jeg kan især mærke, at de her tre ting som elske, loyale og gode venskaber betyder alverdens for mig.

Når man bliver bevidst om værdierne, så sætter man handlingerne på. I vores familie bruger vi rigtig meget af vores tid for at børnene kan være sammen og få skabt nogle stærke relationer. Om de kommer til at bruge hinanden resten livet er der ingen garanti for, men som forældre, så gør vi vores bedste for at betingelserne er der<3

Fordi min egen erfaring og iagttagelser igennem årene har vist, at hvis man ikke har en bevidsthed om sine relationer, så kan man “flakke” rundt i forskellige kredse uden at være klar over, hvem man er og hvor man hører til. I skal ikke læse dette som om at jeg mener, at man kun skal færdes med de samme mennesker;) Men i højere grad er jeg de seneste år blevet bedst opmærksom på mine relationer og værdier, og jeg finder derfor oftest også sammen med med dem, hvor jeg kan genkende værdierne.

Så kommer den del, som er ret svær med småbørn. Det er tiden, som vi skal investerer i de her dyrebare relationer. Jeg har i morges lige skrevet invitationerne ud til julefrokost og det er fordi, at jeg ved, at tidlig planlægning er et af de vigtigste nøgler for at få det til at lykkedes. Jeg ønsker inderligt og se disse venner og nyde julehyggen med dem. Fordi hyggen og latteren er noget, som vi ikke kan købe os til. Så derfor er relationerne vigtige. Bevidsteheden og relationerne og værdierne er vigtige og sluttelig er det vigtigt og få afsat tiden til dem. Det var dagen ord fra mig, som udsprang fra et billede af to dramaqueens 😉

Tilbage til skolebænken

At gå i gang med en lederuddannelse har været et stort ønske hos mig længe og endelig at starte på uddannelsen og være på skolebænken igen har været en fed oplevelse. 

I marts, april og maj var der run på, både på arbejdet og på hjemmefronten, og da jeg skulle gå i gang med at skrive eksamensopgave, var jeg tvunget til at gå i gang med at læse pensummet. Her besluttede jeg mig for at læse hele pensummet og tage noter. Hold da op, det tog noget tid, og jeg var nødt til at læse hver aften i hverdagene og alle weekenderne.

Inden jeg startede, har planen og ønsket været, at jeg skal have læst pensummet op inden jeg dukker op til undervisning. Jeg indså hurtigt, at det ikke kunne lade sig gøre. Derefter var planen at læse pensummet op efter undervisning. Det gik heller ikke efter planen.

Jeg er heldig med at have en mand, der støtter mig, så han tog sig af pigerne og gav mig ro til at læse. Hver gang jeg har læst op på en teoretiker gennemgik jeg teorien for min mand, og vi fik mange gode drøftelser;O)

Til den mundtlige eksamen havde jeg forventet, at jeg vil blive spurgt ind til de forskellige teoretikere, men til min store overraskelse, gik eksamen hurtigt, og da jeg fik vide, at tiden var gået, gik jeg panik, fordi jeg følte ikke, at jeg havde fremhævet alt det,  jeg havde forberedt mig på. Mens jeg ventede på votering, var jeg sikker på, at jeg ville få et 4 tal. Inden jeg tog hjemmefra havde jeg skrevet en seddel til mig selv, hvor jeg havde givet mig selv et 10-tal. Visuelt prøvede jeg at holde fast i det 10-tal og blev glædelig overrasket, da jeg fik et 12 -tal. Takket være min mands støtte, var eksamen gået godt, og jeg kunne holde ferie fra studiet med en god samvittighed;=)

Jeg synes dog, at det er krævende at tage en uddannelse, mens man arbejder og har små børn. Jeg får så meget ud af uddannelsen, fordi jeg har mulighed for at afprøve det, jeg lærer, i praksis.

Jeg er klar til den næste modul. Nu nyder jeg, at jeg kan læse andre bøger. Jeg er pt. i gang med at læse Nuets Kraft af Eckhart Tolle, og når jeg er færdig med den, vil jeg gerne skrive en blog om bogen. Det er en fantastisk bog.

Caputo pizza

Mamma mia Pizza:)

Der er gået lidt konkurrence i det herhjemme mellem Thino og jeg om, hvem der kan lave de bedste pizza:) Så nu har vi været i gang med at undersøge de forskellige mel og fundet frem til, at vi er ret vilde med Caputo. Pizza blev bagt i ovnen på en stenovnsplade og den blev så lækker sprød – YUMMY!

Så I går aftes lavede vi dejen og efter at have hævet to timer i køkkenet, så kom dejen til hævning i køleskabet. Jeg har ikke købt en hævekasse, men bruger faktisk vores Thesaladbar. Så i morges kunne jeg starte med at lave hjemmelavet tomatsauce og derefter gik vi gang med at lave pizzaerne. En kæmpe HIT aktivitet hos ungerne og de har den i grad også godkendt smagen:)

Nu er Thino taget afsted mod Djurs sommerland med families fire ældste børn. Så det er nogle fine pizza madpakker til flokken og det smager jo fantastisk <3 Vi kunne godt have brugt en stenplade mere, så den må på ønskelisten:)

Dejlig søndag til jer alle 🙂

Små forandringer

I morges vågnede jeg op med at følelse af, at der skulle ske noget nyt. Thino holder ferie og dagen i dag havde vi afsat til at ordne de praktiske sager i huset inden ferien for alvor skulle skydes i gang med forskellige aktiviteter efter børnenes ønsker.

Jeg har på min ønskeliste Gubi Pacha lounge chair, som jeg gerne vil have i stuen, men jeg er heldigvis blevet så fornuftig, at jeg venter et år eller to med at købe dem. Jeg skal lige have den yngste mand i huset til at nå en vis alder, hvor han er til at samarbejde med;) Men jeg havde alligvel brug for at der skulle laves lidt om. Så mens de to yngste medlemmer sat sig til at lege med lego, så gik jeg i gang.

Før
Efter

Det er dejligt, at man kan blive så tilfreds over at flytte rundt uden at købe noget nyt 🙂 Små forandringer kan gøre stor forskel. Jeg er ikke helt færdig med projekt stuen, da jeg gerne vil have ege hylder fra Mani Pine til vores store væg. Det er mit næste projekt og jeg glæder mig til at se resultatet:)

Håber i alle nyder juli måned og en god weekend herfra<3

© 2024 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑