Lad mig lige starte bloggen med at byde skønne maj måned velkommen:)
For mit vedkommende byder denne uge på en del arbejde, men sandelig også 1 års fødselsdag fejring af vores nevø D<3
Weekenden er gået med at fejre vores egen Frøken Thiya B, som blev hele 4 år! Vi havde planlagt fødselsdagen med den nærmeste familie og alt var bestilt og på plads, da husets yngste Mini lagde sig ned med sygdom. Det betød, at vi blev nødt til at aflyse de fleste familier og Thiya blev fejret af sine kusiner og brødre <3 Det var hun da også helt tilfreds med, da weekenden bød på kage, sang, glimmertøj og ikke mindst overnattende kusiner 😉
Da jeg ikke selv havde børn, så forstod jeg egentlig ikke helt betydning, når mødre tog sig til hjertet for hvert gang deres børn fyldte år og blev ældre Jep, jeg kan godt tillade mig og sige mødre uden at det skal lægge op til diskrimination ( 😉 ), men jeg har endnu ikke mødt en far, som tager sig til brystet ved tanken om deres børn bliver ældre. Nej, fordi vi mødre kan nemlig noget, som de fædre ikke kan:) Vi kan allerede nu begynde og se, hvordan de bliver teenager, flytter hjemmefra, finder sig en kæreste osv. 🙂
Så jeg har også i weekenden brugt mine timer på at accepterer, at vores lille pige er 4 år. Det er en dejlig alder og jeg er så stolt som mor<3
Det er altså fantastisk, at når i følgere igennem mange år, skriver og efterspørger, hvorfor jeg ikke længere blogger <3 Fordi tro mig, når jeg skriver, at jeg elsker og blogge. Det er min private dagbog og min drivkraft til at følge mine mål ud.
Men tiden er bare mindre med tre små banditter og vi har i januar og februar været godt ramt med sygdom. Det har været anderledes, da både Thino og jeg har været nede over flere omgange, så det har ikke kun været børnene. Derfor har jeg skulle forvalte energien rigtigt, så der både var tid til familien og komme godt i gang med nyt job.
Så I de her dage, hvor der er vinterferie, så har børnene været hos bedsteforældrene og hygge sig, men jeg har arbejdet. Thino har kørt frem og tilbage mellem Vejle og Sønderborg og på en eller anden måde, så går tingene alting op. Men det er ikke altid lige nemt og vi er så taknemmelig for, at vi har familien vi kan bruge. Thino og jeg er ikke typer, som bruger mine søstre eller hans familie uden en nødvendig grund, som oftest er sygdom. Fordi vi bare har den holdning, at det er vores børn og derfor også vores ansvar. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de hygger sig og bliver passet rigtig godt på af vores familier, men vi vil også gerne passe på dem, som er der for os, når det brænder på.<3
Men jeg tror inderligt på, at vi går foråret i møde med raske skridt og mindre sygdom. Men endnu stærkere tror jeg på, at sammen får man puslespillet til at gå op<3
Årshjul, det er hvad vi herhjemme kalder det møde, hvor Thino og jeg sætter os ned sammen og sætter mål samt drømme for det kommende år. Vi gennemgår året som ebber ud og taler om hvilke fokus områder, som vi vægter højt og hvilke mindre.
Vi startede på denne tradition i 2020 og blev ret hurtige glade for det. Vi opdagede, at vi blev målrettet sammen og fik samtidig mulighed for at tale om de ting, som fyldte i hjertet. På den måde, så kom både de dejlige og svære ting til overfladen og vi fik skabt en slags fælles fundament.
Et af de punkter, som naturligvis bliver gennemgået er økonomien. Thino og jeg er meget forskellige i vores tilgang til økonomi, men alligevel formår vi og lande på en fælles fundament. Vi lytter og giver plads til det, som både har plads i hjertet og fornuften. Desuden sker der så store forandringer på verdensøkonomien i øjeblikket, at det er yderst vigtigt og have for øje, hvor vi bruger og hvor vi spare.
Et andet punkt, som vi også vender er vores tid sammen med familie og venner. Vi gennemgår de aktiviteter, som venter os og prioriterer tiden til familien og de nærmeste venner allerede nu, så vi får skabt tid til dem. De betyder, at jeg allerede nu sender invitationerne til sommerfesten, men det er også for at sikre, at de bliver en god dag, hvor flest mulig kan være med. Vi ved alle, at jo nærmere vi kommer månederne, så er kalenderen godt fyldt ud. Med travlhed mister man hurtig relationen til de venner, som man egentlig gerne vil beholde i sit liv.
Vi er i år blevet endnu skarpere og allerede nu låst de uger, hvor vi vil holde ferie og besluttet os, hvor vi vil hen. Det giver os mulighed for at søge om ferie på arbejdspladsen og få bestilt ferien i god tid. Fordi ferie er vigtig for os <3
Vi får gennemgået mange fokusområder og Thino er god til at nedskrive det aftalte. På den måde, så kan vi omkring juni evaluerer ( jep, en ergoterapeut er på spil;) ), hvordan det går med målene <3
Først vil jeg gerne starte med at takke jer ALLE, som har skrevet de sødeste beskeder til mig efter mit indlæg om, at min søsters familie flytter på samme gade, som os to andre søstre<3 Jeg har fået utrolig mange private beskeder fra nær og fjern, nye og gamle følgere- TUSIND TAK. Det er så smadder sødt, at I bliver så glade på vores vegne <3<3
Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, så sker der så mange gode ting i mit liv, at det ikke blot er julehyggen, som får mig til at blive varm.
Da jeg gik på barsel med vores yngste Mini i maven havde jeg ikke planer om, at jeg ikke skulle vende tilbage til den samme arbejdsplads. Men betingelserne havde ændret sig på mit arbejde og jeg kunne godt mærke, at sommerfuglene baskede i maven ved tanken om, at mit arbejde skal hænge sammen med mit privatliv. De af jer, som har fulgt mig i længere tid, har nok bemærket, at for mig er familien vigtigst. Jeg elsker at arbejde, fordi jeg nyder, at min faglighed kan udrette noget. Gøre en forskel for mennesker. Men det må stadig ikke komme foran min familie og slet ikke børnene. Derfor er jeg jo vanvittig glad over, at jeg til januar starter i en ny stilling, som passer perfekt med mine værdier. Jeg endte med at blive så glad for min nye chef, at jeg sagde JA til jobbet samme dag, som jeg havde talt med ham 🙂 Milde Maria, jeg forstår til tider slet ikke min egen held:)
Ovenikøbet får vores yngste plads i den vuggestue, som vi havde ønsket. Jeg havde næsten opgivet håbet, da jeg fandt ud af, at der var fuldt tryk på vuggestuerne og mange af mine veninders børn fik henvist dagplejen.Jeg har intet i mod dagplejen, men det hænger ikke så godt sammen med de to ældste. Men selv der skulle det vise sig og blive endnu et ønske, som blev opfyldt<3 Lille Mini har en plads fra midt januar:)
Jeg synes også, at det er mega spændende og skifte målgruppe efter 12 år i socialpsykiatrien. Når Mini giver mig lov , så elsker jeg og finde bøgerne frem om neuropædagogik og autisme.
Nu er der kommet meget mere ro på sommerfuglene i maven og jeg skal fuldt ud nyde både juledagene og den tid, hvor Mini stadig er hjemme. Mon ikke, at jeg stadig holder et par fridage i tider og tider med ham i det nye år 😉 Jeg kan allerede mærke, at 2023 bliver perfekt 😉
I mit liv er det ikke blot december hyggen, som er magisk, men lige for tiden sker der så mange fantastiske ting, at jeg sket ikke kan være i min lille sjæl 🙂
En drøm er blevet til virkelighed i den her uge og tænk jer, at jeg fremover kan sige, at begge mine søstres familier deler samme vej som mig!<3 Milde Maria, jeg niver mig lige en ekstra gang for at være sikker på, at det ikke er en drøm 🙂 Min søster Kavitha og svoger Mathi rykker sammen med mine to niecer til Hadsten og sågar på samme vej som os 🙂
Jeg kan slet ikke vente til pigerne endelig er tæt på os jeg kan se dem dagligt. Hvad i verden er en større jackpot end at have sin familie tæt på sig <3 Så mit humør er helt fantastisk for tiden og der er mange flere nyheder på vej, som jeg glæder mig til at dele med jer <3
Sneen er smeltet væk og vi håber på at se mere af det til december. Men indtil da må vi finde hyggen frem i regnvejr. Denne onsdag er det mor-datter ( og lillebror) dag hjemme hos os<3 Jeg elsker de her dage, hvor jeg har fornøjelsen af at hygge med frøken Thiya<3 Vi lægger hårdt ud med æbleskiver og levende lys fra morgenstunden
Formiddagen skal bruges på at julepynte resten af huset og Thiya er en vaskeægte julenisse, som elsker al julepynt. Hun har spurgt, om vi kan få tre juletræer i huset og jeg vil jo personligt ikke have noget i mod det, men tror farmanden Thino trækker grænsen ved et juletræ;)
Jeg har også fundet mit julestel fra Royal copenhagen frem. Jeg elsker deres julestel og finder stor glæde ved at tilføje et nyt stykke til samlingen hvert år. I år har jeg tilføjet det stor fad fra stjerne riflet til samlingen og den er så fin. Jeg fik forrige år frokosttallerkenerne fra Kâhlers Hammerhøi julestel serie af Thino. Så de bliver også brugt flittigt nu og til tider en mix match med julestellet fra Royal Copenhagen.
På lørdag har vi vores første julefrokost med vennerne og der skal min julesamling i den grad bruges. Ih, jeg glæder mig<3 Vi har fået en dejlig tradition med nogle af vores venner, hvor vi hvert år holder julefrokost og sidste år var en fantastisk aften med latter og dejlig mad<3
Nu må jeg hellere sige farvel til jer og se om jeg kan nå og redde julepynten fra en meget nysgerrig ung mand 😉
Der er intet så smukt, som når man vågner op til vinterens første snedækket landskab<3 Vores weekend skulle egentlig have gået til Tyskland, men farmand Thino kom hjem lørdag morgen klokken fem om morgenen fra en fredags julefrokost og lad os bare gøre det kort ved at skrive, at han ikke helt har været på toppen 😉
Men så har børnene og jeg brugt lørdagen på at gå ture, hvor vi har samlet kogler, gran, fyr og lærkegrene. Vi skal nemlig i gang med juledekorationerne. Det er jo dejligt og samle nedfaldne pynt op efter nogle dage med blæstvejr.
I morges har vi alle været ude og nyde sneen. Jeg elsker især synet af træerne, hvor sneen har lagt sig på grene og det er altså bare idyllisk. Kan man tillade sig og håbe på december med sne? 🙂
Mini var hurtig til at prøve og putte sne i munden, men blev dog lidt forskrækket over, at det var koldt:-) Børnene har hygget sig i sneen og kælket. Så mon ikke at der var en lille mening med, at vi ikke kom af sted i går som planlagt. Nu skal der hygges ved det store bord med varm kakao.
Baby, er du lykkelig? Så ved jeg, at der straks kører mange tanker i mands lille hoved og første er sikkert, om det her en test;) Men han svarer som vanlig JA med et smil og jeg mistænker ham ofte for, om han overhovedet tænker over ordet LYKKELIG. Det er ikke fordi, at jeg tror, at min mand ikke mener, at han faktisk er lykkelig. Men hvor tit tænker man virkelig over ordets betydning ? 🙂
Jeg er dagbog- typen og tænker-typen, som jeg selv kalder mig selv. Jeg tænker over mange ting og til tider FOR mange ting. Men det gode ved typen er også, at jeg tit mærker efter og går alle mine følelser igennem. Jeg ved, hvordan lykke føles hos mig og jeg ved sandelig også, hvis den er væk for længe. Så starter jeg på den her ” skat, der er noget galt. Jeg mærker ikke så meget for tiden. Måske vi skal bruge mere tid på dit og dat” .Jeg ved, hvor ondt tab gør, men jeg har også været heldig og mærke glæden ved liv. Alle disse følelser er enorme vigtige for mig. Billeder, gamle dagbøger, breve/kort og mails er tit dem, som giver mig et fingerpeg om, hvor jeg følelsesmæssig er lige nu og hvor jeg kommer fra.
Med min alder er jeg også blevet typen, som står op hver morgen og siger fem ting højt, som jeg er taknemmelig for. Jeg giver også den øvelse videre til min mand, da taknemmelighed er med til at øge følelsen af lykke hos mig. Fordi når jeg siger TAK, så kommer det fra hjertet og ikke bare simpelt ord. Og i det øjeblik bliver jeg glad, fordi jeg bliver mindet om, hvor heldig jeg er. Jeg mærker decideret den følelsesmæssig forandring inde mit krop, når jeg laver øvelsen om morgenen. Jeg bliver derfor også daglig mindet om, at jeg er en meget velsignet kvinde. Fordi sandheden er, at jeg i dag lever et liv, som er langt større og lykkeligere end jeg nogensinde havde turdet at drømme om. Jeg er overbevist om, at for at virkelig føle sig lykkelig, så skal man også føle sig tilfreds med det man har. Det betyder ikke, at man ikke må have drømme eller ambitioner for mere, men man skal oprigtig være tilfreds med det, som man har lige NU!
Da jeg mødte min mand, så vil jeg faktisk ikke have børn. Børn betød, at jeg skulle give slip på frygten for at miste igen og elske et andet menneske så højt velvidende, at det kunne dø fra mig, ligesom min mor<3 Den situation skulle jeg aldrig stå i! Så min niecer Thiviya og Oviya blev alt det, som jeg ønskede mig<3 Men så mødte jeg min mand….
Det var til tider også været svært og leve med en mand, som aldrig havde mærket sorg og tab. Han var jo en evig optimist ( mega irriterende!). Men hans optimisme blev også den, som smittede af på mig med tiden og lærte mig, at jeg kunne leve livet anderledes. Fordi jeg skal da sandelig love for, at mit liv i dag er anderledes og lykkeligt<3 Jeg skulle bare lære, at når et dør lukkes, så åbnes der tit og ofte et vindue. Jeg skulle bare kigge op <3
Børnene er puttet og tid til en “forbudt” kop kaffe. Det er ikke godt og drikke kaffe så sent ( sagde min mand), men skidt pyt svarede jeg:-) I aften fejrer jeg nemlig en fantastisk beslutning.
I morgen er det mit officielle sidste dag på barselsdagpenge og jeg er ikke den type, som gemmer til senere:-) Jeg har alle gange brugt rup og stub op inden jeg starter på job. Så der er ikke mere og hente efter i morgen. Så den eneste grund til at jeg kan sidde roligt og nyde min kop kaffe er, at jeg for en måned siden tog en vigtig beslutning med min mand.
Vi bor i Favrskov kommune og som de fleste kommuner, så er der pres på institutionerne. Vi var ikke klar til, at vores mini på 10 måneder skulle starte op, når vi ved, at hænderne som skal tage sig af ham er voldsomt presset. Jeg har KÆMPE respekt for pædagogerne og medhjælperne, fordi de gør virkelig deres bedste. Jeg ved det, fordi vi har Thiya i børnehaven og Krishanan i 0-klasse. Jeg ser dem dagligt yde deres bedste og tage i mod os med smil og snak. Men hos mig er der bare meget forskel på, om mit barn kan tale eller ej. Thiya kan sætte ord på sine følelser og behov. Det kan Mini ikke. Desuden kommer jeg hellere ikke til at have flere på den størrelse igen, så jeg vil faktisk gerne lige nyde lidt mere af tiden med Mini og de andre. I dag havde jeg muligheden for at have en mor-datter dag med Thiya og hvor var det en fantastisk dag<3
Så min mand og jeg blev enige om, at Mini starter først til januar og selv der er min mand klar til at tage orlov, hvis behovet skulle opstå. Men hvor er jeg taknemmelig for, at vi har muligheden. Jeg ved godt, at det er ikke alle der kan gøre det. Man har jo også behov for at tjene penge til hus og mad. Respekt til alle forældre, som på hver sin måde gør deres bedste med de vilkår, som de har.
Jeg er i dag taknemmelig for, at Thino og jeg arbejdede og investerede i de år inden vi blev gift og fik børn. Fordi derfor er det lettere og tage den her beslutning og have tid til børnene <3 Jeg tror også, at min egen opvækst også er med til at præge mine beslutninger i dag. Fordi i mange år arbejdede jeg rigtig meget og der gik næsten sport i, hvor meget der hvert måned kunne overføres til opsparingskontoen. I dag søger jeg og opfylde andre kontoer- det er dem med kærlighed, minder og nærvær. Jeg har et motto, som lyder på, at jeg må arbejde mere til den tid, når mine børn hellere vil hænge ud med deres venner end mig – LOL 🙂
Hjemmevendt fra Norge og jeg sidder og nyder roen i huset, mens den lille mand tager sig en lille lur. Udenfor regner det og minder mig om, at sensommeren er ovre og efterår for alvor viser sine sider. Jeg sidder og kigger billederne igennem fra weekendens bryllup, hvor min dejlige fætter fra Norge blev gift samt billederne fra vielsen, hvor min elskede kusine Lohy blev viet med sin Maha <3
Når jeg sidder og kigger på billederne, så bliver jeg så varm om hjertet. FAMILIEN. At høre til familien og vide, at jeg har et kæmpe hold, som står lige bag ved mig, hvis behovet skulle komme er en ren velsignelse <3
Vi er forskellige i vores personligheder og alligevel så er der visse ting, som går igennem os alle. Fælles er, at vi vil hinanden. Vi vil familien. Vores børn har adopteret samme adfærd og elsker hinandens selskab. Bare et simpel eksempel, som jeg stadig griner over. “Min svoger Valle var taget et smut forbi min kusine Vahy og hendes mand Shayan på Sjælland. I stedet for en varm velkomst blev han taget i mod af en meget ulykkelig Ameya, som ikke kunne forstå, hvorfor Valle kom, når hendes Laxmi ikke kom <3 Vi andre fik os et godt grin af stakkels Valle- ha ha ha;) På den måde kan vi tydeligt mærke, at børnene har skabt deres eget bånd sammen og vores mission er lykkedes.
Fordi vi ønskede, at de skal have hinanden, som vi har/haft hinanden siden vi var små. Vi har adskillige gang vist, at familien står sammen i medgang og modgang. Vi er ligeledes så heldige, at de dejlige personer, som har giftet sig ind i familien også passer perfekt ind med de samme værdier og elendige humor – LOL <3
Det her indlæg er ikke et prale indlæg om min familie, men blot en tydeliggørelse af, hvad relationerne kan give. Det behøver nødvendigvis ikke være ens familie, men sagtens også de venner, som også er blevet familie. Dem har jeg også en håndfuld af, som jeg ikke kunne leve uden. Men ingen relationer overlever, hvis man ikke plejer dem og giver dem tid og kærlighed. Man er nødt til at finde tid og penge til at dyrke de her relationer. Man er nødt til at presse sin krop nogle dage, men det man får ud af det, er så smukt, vigtigt og ægte <3
