I dag er det 11 år siden, at vores mor tabte kampen mod kræften. Det var mange års kamp med behandling og håb, en kamp som vi troede, at vi vil vinde.
At miste ens mor i en tidlig alder var hårdt og livet efterfølgende havde og har stadig præg af hendes manglende tilstedeværelse. Et stort savn, et tomrum som aldrig bliver fyldt. Hvert år samles vi for at minde denne fantastisk kvinde, som har givet liv til os tre børn. Ingen tvivl om vores mor var en stærk kvinde, der kæmpede til det sidste slag. Selvom der er gået 11 år, har vi dog stadig hende i tankerne fyldt med gode og glade minder. Hvor er det dejligt at se, vi hver især har arvet noget fra hende. Vi føler stadig at hun holder hånden over hendes børn – hun er vores skytsengel.
Ifølge tamilsk kultur, så skal man til ære for den afdøde, samles og invitere sine nærmeste til spisning. Vi er derfor samlet i dag for at mindes og ære vores kære mor.
Det er hårdt for hele familien, når et familiemedlem bliver ramt af kræft. Det er ikke kun den syge, som bliver sat ude af spil, men oftest hele den nærmeste familie. At være vidne til at se et menneske, som man elsker, gå igennem kræft er noget der ikke kan beskrives med ord. Derfor er det også vigtigt, at pårørende får taget kontakt til de foranstaltninger, som kan hjælpe og støtte dem igennem processen. På kræftens bekæmpelses hjemmeside kan man finde alle de nødvendige oplysninger.
Hvis du selv kender en som er syg eller har mistet en af dine kære og har behov for at tale, så skriv endelig til os. Det er til tider nemmere at tale med nogen, som desværre har været i situationen.
Skriv et svar