Denne smukke søndag har været i godt i gang i nogle timer hos os og den store kuffert er godt fyldt op. Vi skal afsted mod Norge i dag og jeg glæder mig. Norge er et land, som jeg mindes som grønt, smukke bjerge, varm og hyggelig. Min onkel og moster boede i Norge, så mange af mine barndomsferie er gået til Norge.
Det gode vejr er begyndt at titte frem igen og jeg var da også noget sommerlig igår aftes, da jeg drog afsted til hygge med kollegaerne. K var gjort natteklar, men må have gennemskuet, at farmanden havde tjansen, da han på ingen måder lignede en, som ville sove, da jeg tog afsted.
Jeg elsker vores årlig havehygge hos mine kollega Christian, som altid formår at skabe den perfekte atmosfære med levende lys, grill, bål og masser af spas. Jeg elsker elsker elsker hans traditionelle Disney dug:)
Jeg spiste lidt for mange af de her lækre pink muffins, som Ann Sofie havde bagt. Men de var altså lidt for gode:)
Hvide bukser er altid et hit om sommeren og en løs nude trøje fra Zara var ingredienserne til lørdagens sommerlig outfit.
Nu skal jeg have overstået oprydning og få slappet lidt af inden afgang.
Rigtig god søndag og tak for denne gang juli;)
Måned: juli 2016 (Side 1 af 2)
Vi har set og oplevet en hel på Sri Lanka på kort tid. Det har været en stor oplevelse både for os og for vores børn. Børnene elsker at være her og nyder hvert eneste øjeblik. Planen var vi skulle have besøgt min fødeby i Jaffna, men vi har aflyst det pga. køreturen. Vi synes at børnene har oplevet en del, og derfor bruger vi den sidste tid ved stranden inden vi skal hjemad mod Danmark. Vi bor på The Surf hotel i Bentota, lige ud til stranden. Det er skønt at slutte ferien af med et par dage ved stranden. Vi har været på en boattrip, hvor vi har set slange, krokodiller og andre dyr. Ellers bruges tiden på at bade i stranden eller i poolen. Vi har dog et par dage i Colombo, men det skal bruges på det sidste shopping og hygge.
Det er præcist et år siden, jeg tog en tur til Thailand med min søster og mine kusiner. Vi fik oplevet en del i Thailand, og nogle af oplevelserne var lidt for spændende;O)
Jeg husker den dag, hvor vi skulle sejle til Krabi, og jeg havde sådan glædet mig til denne sejltur. Vejret var fantastisk, og vi var på dækket og nød den gode udsigt. Min kusine Kala var ikke så glad for varmen og gik derfor ned og fandt en siddeplads, hvor der var aircondition. Kender ikke nogen som elsker aircondition som hende. Hvis jeg dog bare havde vidst, hvad vi ville blive udsat for, så var jeg også med glæde gået ned med hende.
Mens vi lå på dækket og slappede helt af, ændrede vejret sig pludseligt. Himmelen blev næsten sort, og det begyndte at regne og blæse voldsomt. Nogle af de andre passagerer blev søsyge og kastede op, og nogle prøvede at gå hen mod trappen for at komme ned,men faldt, da der var så glat. Jeg var begyndt at føle mig svimmel og havde svært ved at holde mig oprejst. Min søde lillesøster var nødt til at holde fast i mig. Båden gyngede så voldsomt, at jeg tænkte, at nu dør vi. Det var noget af en sejltur, men heldigvis nåede vi i land med livet i god behold;O)
Da vi ankom til øen, havde jeg fået det bedre, og jeg var klar til at gå rundt i de små spændende butikker. Jeg fandt disse kopper og vidste, at jeg skulle have dem med hjem. Man kunne få dem i forskellige farver, men jeg syntes bedst om den lyserøde og blå farve. Jeg kunne bestemt også lide, at koppen havde elefanthoved form. Jeg elsker jo kopper med mønstre og forskellige former.
Dagen efter købte jeg dem og syntes, at jeg havde lavet et godt køb. Jeg viste kopperne til min søster med stor begejstring, men hendes kommentarer var, “ gider du virkelig bærer dem rundt under turen?” “ kommer du til at bruge dem?”. Jeg brød selvfølgelig ikke om sådan nogle trælse spørgsmål. Mit svar til spørgsmålene var stort Ja. Da jeg så skulle bære dem rundt, kunne jeg godt se, at det ikke var helt gennemtænkt, men nu havde jeg jo købt dem.
Det var hårdt at bære rundt på disse kopper, men jeg var så stolt, da jeg kom hjem med dem. Nu til min søsters spørgsmål om hvorvidt jeg bruger dem. Jeg synes stadig, at de er smukke, men har desværre ikke brugt dem endnu. Lige nu samler de bare støv oven på køkkenskabene. Hvis jeg ikke snart begynder at bruge dem, kommer de til at forblive souvenirs fra Thailand;O)
Jeg vil ikke give min søster ret, og derfor bliver jeg nødt til at bruge dem snart;O)
Hejsa skønneste læsere:)
Solen skinner smukt udenfor og derfor er det helt forståligt, hvis dagens emne ikke lige skaber glæde hos alle;)
Fordi i dag handler det faktisk om juleforberedelser og helt specifikt, så er det gaver til pakkekalender. Jeg elsker jul og december måned er helt klart en af min favorit måneder på året. Siden Thiviyas første jul, så har det været en tradition, at jeg laver pakkerkalender til pigerne.
Jeg elsker at finde små gaver, som de kan pakke op hver dag inden de skal afsted.
Men sidste år var jeg skuffet over min egen indsats, da jeg på grund af graviditeten og flytning samt renovering ikke havde samme tid, som jeg plejer. Derfor lovede jeg mig selv, at i år skal der hygges ekstra meget i december måned. Det er også Lille K´s første jul, så jeg glæder mig virkelig meget:)
Lige for tiden er der sommer udsalg i alle forretninger og dette leder mig til indlæggets højdepunkt. Jeg er nemlig allerede nu begyndt at købe gaverne til pakkekalenderne. Jeg opdagede, at der er flere fordele ved dette. Jeg finder mange gode gaver, som pigerne kan lide, men til næsten ingen penge. Forleden købte jeg farvekridt og vandpistoler til 5 kr stykket og det er noget, som jeg ved, at pigerne både kan lide og bruger.
Jeg har lavet en kurv, hvor jeg samler gaverne og kan til november tager gaverne frem og pakke dem ind. På denne her måde, så er der lagt ekstra omtanke ved gaverne i stedet for at blot finde nogle for at fylde dagene ud samtidig bliver jeg ikke presset til den tid, hvis noget andet skulle komme i vejen:)
Nu skal jeg nok holde for den her omgang med mit juleri og vende tilbage til solskinnet:)
Rigtig dejlig julidag til jer alle:)
Hallo Monday…
Jeg føler, at det var igår, at jeg tog bussen ned til DGI-huset sammen med K og timerne fra torsdag morgen til mandag morgen føltes som et lyntog. Vejret har været fantastisk og vi har nærmest været sammen med familie og venner lige siden. Efter træning var vi ude og spise brunch med søster Sangi og to herlige fyre og herefter hjem og forberede aftensmåltid til svigerforældrene.
Fredagen fløj væk i Herning og det var skønt at være tilbage i den by, som jeg voksede op i. Sikke mange herlige minder! Jeg glæder mig til at vise Herning til K, når han bliver større.
K og jeg er som regel god til at få trænet en halv time hver dag eller gå lange ture, men vi har for alvor holdt mini ferie i fire dage og om lørdagen blev K passet af far, mens mor var til polterabend:) Min dejlige veninde Christina skal giftes og vi havde en skøn lørdag sammen med hende. Vejret var fantastisk og det var et af de mest afslappende polterabend, som jeg nogensinde har deltaget i. Vi var alle godt tilfredse, og jeg var især taknemmelig til min kære mand, som havde kørt rundt og fundet mor, når K skulle have mad;)
Derfor var søndag oplagt til at holde hviledag og om eftermiddagen kørte vi i svømmehallen med K, som viste sig at være en rigtig vandhund:) Jeg er glad for, at Thino trak os afsted, selvom jeg egentlig bare ville flyde på sofaen. K elskede at plaske og jeg nød at være tilbage i svømmehallen efter en længere pause.
En bedre mini ferie kunne vi ikke have ønsket os og nu må jeg tilbage til træning og sundere mad, hvis jeg skal til livs med de sidste ekstra kilo fra graviditeten.
God mandag:)
De sidste 2 dage har vi været i Batticaloa, den østlige del af Sri Lanka. Jeg var her i 2011, man kan konstatere at der er sket en kolossal udvikling. Byen er blevet mere moderne og der er godt i gang i byen/udviklingen. Der er gode veje alle steder, og der er hav af biler og motorcykler/knallerter på vejen. Jeg har set kvinder gå i bukser og kvinder kører på knallerter. Generelt virker det som om, at der er en god stemning i byen, som ellers består af ca. 73 % tamiler og 22 % muslimer.
Vi boede på hotel East Lagoon, lækkert luksushotel lige ved vandet. Dagene var ren afslapning for os. Børnene var ved stranden og pool. De var godt underholdt.
Jeg brugte dagene på shopping, uden børn Jeg fik shoppet lidt tøj til mig og børnene, også skulle der selvfølge shoppes gaver til 5smiles.Jeg synes selv, at det er nogle fine gaver at jeg har fået købt, glæder mig til at give gaverne videre:) Jeg elsker at shoppe, men er simpelthen dårlig til at forhandle pris. Jeg havde min lille hær med, så det hjalp:)
Jeg har kun shoppet i butikken ved navn Sattar i Batticaloa, og jeg fandt alt det jeg skulle bruge: shalwar, panjavis til børnene, saree mm. En af det butikker jeg vil anbefale i Batticaloa.
I morgen går turen til Sigiriya.
God morgen 🙂
Det er over halvt år siden, at vi flyttede ind i rækkehuset og visse projekter har stået på ventelisten alt for længe. Et af dem var billeder til vores wallstickertræ i stuen. Træet kom ret hurtigt op og jeg havde bevidst ventet med at fremkalde billeder til at K blev født, men at der skulle gå yderligere fire måneder var ikke en del af planen:) At tro, mit barsel ville give mig masser af fritid var en drøm og jeg indså, at mit barn kræver min fulde opmærksomhed – døgnet rundt. Selvom jeg mange har tænkt, at nu skal vi snart i gang igen, så blev det aldrig til noget. Så da K var blevet puttet i går, så valgte vi at gøre vores træ færdig.
Jeg havde fremkaldt en masse billeder, som både skulle bruges til træet, men også til K´s wall. Thino og jeg er i gang med at lave en væg med billeder af K sammen med familie og venner og vi er allerede godt i gang.
Planen er, at vi indretter halvdelen af stuen til K og jeg er så småt gået i gang med at gøre området mere sjov og børnevenlig. Lige nu er hans legetøj samlet der, men hver dag finder jeg på en lille ændring her og der og forhåbentlig er det på plads inden han begynder at kravle.
Jeg ser så meget frem til at bygge huset og især indrette K´s børneværelse.
Jeg synes, at billederne giver mere liv og glæde i huset og nu skal jeg få taget mange flere billeder med familien og vennerne, så de alle kan få deres plads på K´s wall:)
Rigtig smuk dag til jer alle;)
Nuwara Eliya er mest kendt for deres teplantage, og her bliver verdens bedste te produceret. Naturen er ubeskrivelig i dette område og jorden er frugtbare. De fleste grønsager i landet bliver dyrket i dette område.
Nuwara Eliya er også en af de fattigste distrikter i landet, teplukkerne blev dengang hentet fra sydindien. Stadigvæk den dag i dag, lever de under dårlige vilkår. De har ikke adgang til el/varme, sygesikring og uddannelse. Mange lever under fattigdomsgrænsen. Man ser børn på vejen, der sælger grøntsager. Den teknologiske udviklingen er ej hellere nået her, alt arbejde foregår derfor manuelt.
Dog er Nuwara Eliya noget af det smukkeste jeg har oplevet i mit liv. Bjerg, vandfald, frugtbare jord…..det er så smukt, at jeg selv har svært ved at tro på hvad naturen har skabt. Vi havde en dejlig tur til Blue Field Tea factory, hvor vi havde en guide til at vise os rundt og fortælle om deres produktion. Blue Field er mest kendt for at producere black te, men det var også vildt spændende at at se hvordan selve plukning og produktionen fungerer. Børnene var mest optaget af legepladsen.
Jeg fik købt forskellige te, men det blogger jeg om en anden gang.
P.S hvis du har planer om at besøge Nuwara Eliya, så husk VARMT tøj. Det er piv koldt her.
Vi ankom til Sri Lanka i fredags, og siden har vi været på farten. Vi har allerede oplevet en del af det smukke land, og ser frem til resten af opholdet. Jeg håber at jeg får tid til at blogge om vores oplevelse af Sri Lanka.
I går gik turen til det smukke Ambewela Farm, selve gården ligger på det smukkeste bjerg. Det er så smukt, at det er svært at beskrive det. Man er nødt til at opleve det selv for at få alt indtryk med. Ambewela Farm er kendt for at producere mælk, Ghee, ost, yoghurt.
Børnene elskede at være nærheden af kørerne og hyggede sig gevaldigt. Vi sluttede selvfølgelige dagen af med mælk og yoghurt.
Endelig har jeg haft en fri weekend, hvor jeg selv kunne planlægge, hvad jeg skulle lave. Hvis jeg ikke havde forsømt de praktiske opgaver på hjemmefronten gennem de sidste to måneder, vil jeg nok have sovet længe, slappet af, læst en bog eller set en film.
Desværre var tiden kommet til, at jeg skulle prioritere diverse oprydningsopgaver i hjemmet, og der var ingen vej udenom. Sådan nogle tidspunkter drømmer jeg lidt om, hvor fedt det vil være, hvis jeg havde en stuepige. Nå, men tilbage til virkeligheden.
For at det ikke skulle være en weekend, hvor jeg kun skulle ordne mange praktiske opgaver såsom gøre ovn ren, vaske vinduer, vaske gulv, køre en tur til storskrald, ordne min lille have osv., havde jeg lavet en aftale med nogle af mine venner om, at vi skal ud og spise brunch om lørdagen. Jeg havde lavet en aftale med mig selv om, at jeg skulle have nået en del af opgaverne, inden jeg skulle ud og spise. Denne aftale gav mig en god motivation for at komme i gang med opgaverne allerede om fredagen. Når jeg har flere opgaver, der skal gøres, har jeg det bedst med at lave en to do liste, hvor jeg opdeler opgaverne efter need to do og nice to do.
Listen over opgaverne need to do var lang, da jeg virkelig har nedprioriteret en del praktiske opgaver i hjemmet. Eksempelvis har jeg i flere uger haft en mindre god vane med at smide alt tøj på min læse-sofa og til sidst kunne man ikke engang se sofaen. Denne vane er lidt atypisk for mig, da jeg bedst kan lide, at tingene ligger på deres pladser. Selvom det var uoverskueligt for mig at komme i gang, kan jeg konkludere efter denne weekends oprydning, at jeg simpelthen er blevet god til at sige PYT. Normalt når der roder i mit hjem, bliver jeg meget irriteret, men det sidste stykke tid, har jeg været god til at sige til mig selv, hvis jeg ikke kan nå det i dag, er der gudskelov også en dag i morgen, og verden går ikke under, fordi jeg ikke når de ting, jeg forventer/ønsker, jeg skal nå.
Denne øvelse har jeg været i gang med både ift. arbejde og også ift. hjemmet. Jeg er blevet mere afslappet, og jeg kan mærke, at det har været godt for mig.
Jeg er i en periode, hvor jeg har masser af overskud og energi, og det kan jeg mærke ved,at jeg er produktiv, og jeg nyder at være i gang med de praktiske opgaver. Jeg tager en opgave ad gangen, og gør tingene i det tempo, jeg ønsker.
Nu mangler jeg kun et par opgaver som at vaske bil, stryge tøj og rydde op i mine tøjskabe.At rydde op i mine højskabe er en stor opgave i sig selv, og lige nu er den under nice to do, men om en måned, bliver det til need to do. Jeg er i en god flow, så mon ikke jeg går i gang med at rydde op i skabene i næste uge. Jeg må lige se om, jeg kan overtale nogle af mine venner til at hjælpe mig med det;O)
Nu hvor jeg oplever dette overskud, har jeg bestemt mig for at dyrke en meget simpel hobby. Jeg elsker planter og blomster, men er ikke god til at holde dem i live. I lørdags købte jeg to orkideer, og denne gang vil jeg gøre mig umage for at holde dem i live. Min veninde fandt de to krukker i Kvickly, og da jeg er vild med krukkerne, er jeg nødt til at gøre alt for at holde orkideerne i live.
Så er der to uger tilbage af juli måned, og hvis tingene går efter min plan, bliver juli måned en af de måneder, hvor jeg har været utrolig produktiv;O)