Love it - Live it

Kategori: Livsstil (Side 1 af 84)

Velkommen maj

Lad mig lige starte bloggen med at byde skønne maj måned velkommen:)

For mit vedkommende byder denne uge på en del arbejde, men sandelig også 1 års fødselsdag fejring af vores nevø D<3

Weekenden er gået med at fejre vores egen Frøken Thiya B, som blev hele 4 år! Vi havde planlagt fødselsdagen med den nærmeste familie og alt var bestilt og på plads, da husets yngste Mini lagde sig ned med sygdom. Det betød, at vi blev nødt til at aflyse de fleste familier og Thiya blev fejret af sine kusiner og brødre <3 Det var hun da også helt tilfreds med, da weekenden bød på kage, sang, glimmertøj og ikke mindst overnattende kusiner 😉

Da jeg ikke selv havde børn, så forstod jeg egentlig ikke helt betydning, når mødre tog sig til hjertet for hvert gang deres børn fyldte år og blev ældre Jep, jeg kan godt tillade mig og sige mødre uden at det skal lægge op til diskrimination ( 😉 ), men jeg har endnu ikke mødt en far, som tager sig til brystet ved tanken om deres børn bliver ældre. Nej, fordi vi mødre kan nemlig noget, som de fædre ikke kan:) Vi kan allerede nu begynde og se, hvordan de bliver teenager, flytter hjemmefra, finder sig en kæreste osv. 🙂

Så jeg har også i weekenden brugt mine timer på at accepterer, at vores lille pige er 4 år. Det er en dejlig alder og jeg  er så stolt som mor<3

Velkommen du skønne maj 🙂

Sammen kan vi

Det er altså fantastisk, at når i følgere igennem mange år, skriver og efterspørger, hvorfor jeg ikke længere blogger <3 Fordi tro mig, når jeg skriver, at jeg elsker og blogge. Det er min private dagbog og min drivkraft til at følge mine mål ud.

Men tiden er bare mindre med tre små banditter og vi har i januar og februar været godt ramt med sygdom. Det har været anderledes, da både Thino og jeg har været nede over flere omgange, så det har ikke kun været børnene. Derfor har jeg skulle forvalte energien rigtigt, så der både var tid til familien og komme godt i gang med nyt job.

Så I de her dage, hvor der er vinterferie, så har børnene været hos bedsteforældrene og hygge sig, men jeg har arbejdet. Thino har kørt frem og tilbage mellem Vejle og Sønderborg og på en eller anden måde, så går tingene alting op. Men det er ikke altid lige nemt og vi er så taknemmelig for, at vi har familien vi kan bruge. Thino og jeg er ikke typer, som bruger mine søstre eller hans familie uden en nødvendig grund, som oftest er sygdom. Fordi vi bare har den holdning, at det er vores børn og derfor også vores ansvar. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de hygger sig og bliver passet rigtig godt på af vores familier, men vi vil også gerne passe på dem, som er der for os, når det brænder på.<3

Men jeg tror inderligt på, at vi går foråret i møde med raske skridt og mindre sygdom. Men endnu stærkere tror jeg på, at sammen får man puslespillet til at gå op<3

Dejlig torsdag til jer alle <3

En vejfortjent juleferie

Jeg har glædet mig til at gå på juleferie. Det har været en travl tid de sidste mange uger. Jeg startede på nyt arbejde i november og havde en eksamensopgave, der skulle afleveres i slutningen af måneden, og jeg skulle til eksamen i starten af december. Min mand havde også arbejdsdage i London i løbet af de travle uger, så det kunne mærkes. Heldigvis har min søster Karthi været en stor hjælp med at hente pigerne fra børnehaven.

Efterhånden har jeg lært, at det ikke hjælper at stresse mig selv med tanker om, hvordan vi skal få vores hverdag til at hænge sammen. Jeg har indtil nu ikke ønsket at skifte arbejde på grund af børnene. Jeg har været bange for, at det ville kræve mere af mig, og det vil gå ud over børnene.

Det kan være udfordrende at finde en god balance mellem arbejde og privatliv. Tidligere brugte jeg meget af min energi på arbejde, og når jeg kom hjem, havde jeg ofte ikke overskud til familien. Min mand har været meget støttende omkring jobskiftet og har gentagne gange sagt, at vi altid vil finde gode løsninger uanset situationen.

Til sidst fik jeg modet til at tage skridtet. Dette jobskift betød, at jeg skulle lære en ny organisation, ny målgruppe, nye kolleger osv. at kende, og det kræver selvfølgelig lidt mere af mig. Jeg har dog øvet mig i at sænke mit ambitionsniveau og acceptere, at nogle ting tager tid at lære, og det er okay. Jeg har været heldig at have medarbejdere, en leder og lederkolleger, der har taget godt imod mig og støttet mig.


Desværre har jeg nedprioriteret motion de sidste par uger. Jeg har aflyst min gåtur og næsten hver tirsdag har jeg aflyst min yogaøvelse. Jeg har også nedprioriteret søvn.

For at være fysisk og mental sund, er det vigtigt for mig at fokusere på søvn, motion og kost. Desværre har jeg tendens til at nedprioritere disse ting, når jeg er presset for tid. Det er en dårlig strategi.

Jeg vil gøre en ekstra indsats for at have fokus på søvn, motion og kost i 2023. Nu vil jeg give mig selv en anerkendelse for indsatsen i 2022 og tage en velfortjent juleferie.

Jeg ønsker alle en dejlig juleferie ;O)

Årshjul for 2023

Årshjul, det er hvad vi herhjemme kalder det møde, hvor Thino og jeg sætter os ned sammen og sætter mål samt drømme for det kommende år. Vi gennemgår året som ebber ud og taler om hvilke fokus områder, som vi vægter højt og hvilke mindre.

Vi startede på denne tradition i 2020 og blev ret hurtige glade for det. Vi opdagede, at vi blev målrettet sammen og fik samtidig mulighed for at tale om de ting, som fyldte i hjertet. På den måde, så kom både de dejlige og svære ting til overfladen og vi fik skabt en slags fælles fundament.

Et af de punkter, som naturligvis bliver gennemgået er økonomien. Thino og jeg er meget forskellige i vores tilgang til økonomi, men alligevel formår vi og lande på en fælles fundament. Vi lytter og giver plads til det, som både har plads i hjertet og fornuften. Desuden sker der så store forandringer på verdensøkonomien i øjeblikket, at det er yderst vigtigt og have for øje, hvor vi bruger og hvor vi spare.

Et andet punkt, som vi også vender er vores tid sammen med familie og venner. Vi gennemgår de aktiviteter, som venter os og prioriterer tiden til familien og de nærmeste venner allerede nu, så vi får skabt tid til dem. De betyder, at jeg allerede nu sender invitationerne til sommerfesten, men det er også for at sikre, at de bliver en god dag, hvor flest mulig kan være med. Vi ved alle, at jo nærmere vi kommer månederne, så er kalenderen godt fyldt ud. Med travlhed mister man hurtig relationen til de venner, som man egentlig gerne vil beholde i sit liv.

Vi er i år blevet endnu skarpere og allerede nu låst de uger, hvor vi vil holde ferie og besluttet os, hvor vi vil hen. Det giver os mulighed for at søge om ferie på arbejdspladsen og få bestilt ferien i god tid. Fordi ferie er vigtig for os <3

Vi får gennemgået mange fokusområder og Thino er god til at nedskrive det aftalte. På den måde, så kan vi omkring juni evaluerer ( jep, en ergoterapeut er på spil;) ), hvordan det går med målene <3

Glædelig 16 december til jer alle <3

2023 bliver perfekt

Glædelig 5 december<3

Først vil jeg gerne starte med at takke jer ALLE, som har skrevet de sødeste beskeder til mig efter mit indlæg om, at min søsters familie flytter på samme gade, som os to andre søstre<3 Jeg har fået utrolig mange private beskeder fra nær og fjern, nye og gamle følgere- TUSIND TAK. Det er så smadder sødt, at I bliver så glade på vores vegne <3<3

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, så sker der så mange gode ting i mit liv, at det ikke blot er julehyggen, som får mig til at blive varm.

Da jeg gik på barsel med vores yngste Mini i maven havde jeg ikke planer om, at jeg ikke skulle vende tilbage til den samme arbejdsplads. Men betingelserne havde ændret sig på mit arbejde og jeg kunne godt mærke, at sommerfuglene baskede i maven ved tanken om, at mit arbejde skal hænge sammen med mit privatliv. De af jer, som har fulgt mig i længere tid, har nok bemærket, at for mig er familien vigtigst. Jeg elsker at arbejde, fordi jeg nyder, at min faglighed kan udrette noget. Gøre en forskel for mennesker. Men det må stadig ikke komme foran min familie og slet ikke børnene. Derfor er jeg jo vanvittig glad over, at jeg til januar starter i en ny stilling, som passer perfekt med mine værdier. Jeg endte med at blive så glad for min nye chef, at jeg sagde JA til jobbet samme dag, som jeg havde talt med ham 🙂 Milde Maria, jeg forstår til tider slet ikke min egen held:)

Ovenikøbet får vores yngste plads i den vuggestue, som vi havde ønsket. Jeg havde næsten opgivet håbet, da jeg fandt ud af, at der var fuldt tryk på vuggestuerne og mange af mine veninders børn fik henvist dagplejen.Jeg har intet i mod dagplejen, men det hænger ikke så godt sammen med de to ældste. Men selv der skulle det vise sig og blive endnu et ønske, som blev opfyldt<3 Lille Mini har en plads fra midt januar:)

Jeg synes også, at det er mega spændende og skifte målgruppe efter 12 år i socialpsykiatrien. Når Mini giver mig lov , så elsker jeg og finde bøgerne frem om neuropædagogik og autisme.

Nu er der kommet meget mere ro på sommerfuglene i maven og jeg skal fuldt ud nyde både juledagene og den tid, hvor Mini stadig er hjemme. Mon ikke, at jeg stadig holder et par fridage i tider og tider med ham i det nye år 😉 Jeg kan allerede mærke, at 2023 bliver perfekt 😉

Rigtig dejlig mandag til jer alle<3

En drøm blev til virkelighed

Glædelig 3. December kæreste læsere.

I mit liv er det ikke blot december hyggen, som er magisk, men lige for tiden sker der så mange fantastiske ting, at jeg sket ikke kan være i min lille sjæl 🙂

En drøm er blevet til virkelighed i den her uge og tænk jer, at jeg fremover kan sige, at begge mine søstres familier deler samme vej som mig!<3 Milde Maria, jeg niver mig lige en ekstra gang for at være sikker på, at det ikke er en drøm 🙂 Min søster Kavitha og svoger Mathi rykker sammen med mine to niecer til Hadsten og sågar på samme vej som os 🙂

Jeg kan slet ikke vente til pigerne endelig er tæt på os jeg kan se dem dagligt. Hvad i verden er en større jackpot end at have sin familie tæt på sig <3 Så mit humør er helt fantastisk for tiden og der er mange flere nyheder på vej, som jeg glæder mig til at dele med jer <3

Julestel og æbleskiver

God morgen her fra Caza K:)

Sneen er smeltet væk og vi håber på at se mere af det til december. Men indtil da må vi finde hyggen frem i regnvejr. Denne onsdag er det mor-datter ( og lillebror) dag hjemme hos os<3 Jeg elsker de her dage, hvor jeg har fornøjelsen af at hygge med frøken Thiya<3 Vi lægger hårdt ud med æbleskiver og levende lys fra morgenstunden

Formiddagen skal bruges på at julepynte resten af huset og Thiya er en vaskeægte julenisse, som elsker al julepynt. Hun har spurgt, om vi kan få tre juletræer i huset og jeg vil jo personligt ikke have noget i mod det, men tror farmanden Thino trækker grænsen ved et juletræ;)

Jeg har også fundet mit julestel fra Royal copenhagen frem. Jeg elsker deres julestel og finder stor glæde ved at tilføje et nyt stykke til samlingen hvert år. I år har jeg tilføjet det stor fad fra stjerne riflet til samlingen og den er så fin. Jeg fik forrige år frokosttallerkenerne fra Kâhlers Hammerhøi julestel serie af Thino. Så de bliver også brugt flittigt nu og til tider en mix match med julestellet fra Royal Copenhagen.

På lørdag har vi vores første julefrokost med vennerne og der skal min julesamling i den grad bruges. Ih, jeg glæder mig<3 Vi har fået en dejlig tradition med nogle af vores venner, hvor vi hvert år holder julefrokost og sidste år var en fantastisk aften med latter og dejlig mad<3

Nu må jeg hellere sige farvel til jer og se om jeg kan nå og redde julepynten fra en meget nysgerrig ung mand 😉

Let it snow baby

Der er intet så smukt, som når man vågner op til vinterens første snedækket landskab<3 Vores weekend skulle egentlig have gået til Tyskland, men farmand Thino kom hjem lørdag morgen klokken fem om morgenen fra en fredags julefrokost og lad os bare gøre det kort ved at skrive, at han ikke helt har været på toppen 😉

Men så har børnene og jeg brugt lørdagen på at gå ture, hvor vi har samlet kogler, gran, fyr og lærkegrene. Vi skal nemlig i gang med juledekorationerne. Det er jo dejligt og samle nedfaldne pynt op efter nogle dage med blæstvejr.

I morges har vi alle været ude og nyde sneen. Jeg elsker især synet af træerne, hvor sneen har lagt sig på grene og det er altså bare idyllisk. Kan man tillade sig og håbe på december med sne? 🙂

Mini var hurtig til at prøve og putte sne i munden, men blev dog lidt forskrækket over, at det var koldt:-) Børnene har hygget sig i sneen og kælket. Så mon ikke at der var en lille mening med, at vi ikke kom af sted i går som planlagt. Nu skal der hygges ved det store bord med varm kakao.

En fantastisk søndag til jer alle <3

Drømmen

Baby, er du lykkelig? Så ved jeg, at der straks kører mange tanker i mands lille hoved og første er sikkert, om det her en test;) Men han svarer som vanlig JA med et smil og jeg mistænker ham ofte for, om han overhovedet tænker over ordet LYKKELIG. Det er ikke fordi, at jeg tror, at min mand ikke mener, at han faktisk er lykkelig. Men hvor tit tænker man virkelig over ordets betydning ? 🙂

Jeg er dagbog- typen og tænker-typen, som jeg selv kalder mig selv. Jeg tænker over mange ting og til tider FOR mange ting. Men det gode ved typen er også, at jeg tit mærker efter og går alle mine følelser igennem. Jeg ved, hvordan lykke føles hos mig og jeg ved sandelig også, hvis den er væk for længe. Så starter jeg på den her ” skat, der er noget galt. Jeg mærker ikke så meget for tiden. Måske vi skal bruge mere tid på dit og dat” .Jeg ved, hvor ondt tab gør, men jeg har også været heldig og mærke glæden ved liv. Alle disse følelser er enorme vigtige for mig. Billeder, gamle dagbøger, breve/kort og mails er tit dem, som giver mig et fingerpeg om, hvor jeg følelsesmæssig er lige nu og hvor jeg kommer fra.

Med min alder er jeg også blevet typen, som står op hver morgen og siger fem ting højt, som jeg er taknemmelig for. Jeg giver også den øvelse videre til min mand, da taknemmelighed er med til at øge følelsen af lykke hos mig. Fordi når jeg siger TAK, så kommer det fra hjertet og ikke bare simpelt ord. Og i det øjeblik bliver jeg glad, fordi jeg bliver mindet om, hvor heldig jeg er. Jeg mærker decideret den følelsesmæssig forandring inde mit krop, når jeg laver øvelsen om morgenen. Jeg bliver derfor også daglig mindet om, at jeg er en meget velsignet kvinde. Fordi sandheden er, at jeg i dag lever et liv, som er langt større og lykkeligere end jeg nogensinde havde turdet at drømme om. Jeg er overbevist om, at for at virkelig føle sig lykkelig, så skal man også føle sig tilfreds med det man har. Det betyder ikke, at man ikke må have drømme eller ambitioner for mere, men man skal oprigtig være tilfreds med det, som man har lige NU!

Da jeg mødte min mand, så vil jeg faktisk ikke have børn. Børn betød, at jeg skulle give slip på frygten for at miste igen og elske et andet menneske så højt velvidende, at det kunne dø fra mig, ligesom min mor<3 Den situation skulle jeg aldrig stå i! Så min niecer Thiviya og Oviya blev alt det, som jeg ønskede mig<3 Men så mødte jeg min mand….

Det var til tider også været svært og leve med en mand, som aldrig havde mærket sorg og tab. Han var jo en evig optimist ( mega irriterende!). Men hans optimisme blev også den, som smittede af på mig med tiden og lærte mig, at jeg kunne leve livet anderledes. Fordi jeg skal da sandelig love for, at mit liv i dag er anderledes og lykkeligt<3 Jeg skulle bare lære, at når et dør lukkes, så åbnes der tit og ofte et vindue. Jeg skulle bare kigge op <3

Hvilke tanker giver dig god energi?

Jeg er gjort mig tanker omkring, hvordan jeg kan skabe bedre fordeling af min energi, således jeg får det bedste ud af mit privat- og arbejdsliv. Jeg har som regel masser af energi om morgen, og denne energi bliver ofte brugt op på arbejde. På køreturen hjem, bliver jeg mere optaget af tanker omkring, hvor træt jeg er, og hvor lidt jeg orker at lave noget for resten af dagen. 

Mit ønsker var at komme hjem med fortsat god energi, da jeg ønsker at have en dejlig tid med familien i hverdagen. Jeg ønsker generelt at hæve energiniveauet. 

Med det ønske var jeg nødt til at kigge på, hvornår jeg bliver ramt af træthed og uoplagthed, og hvilke tanker jeg gør i forbindelse med de situationer.

Jeg blev hurtigt klar over, jeg havde nogle berømte sætninger, som jeg ofte sagde højt til mig selv eller til andre.

  • jeg er træt
  • jeg orker ikke mere
  • jeg gider ikke
  • jeg magter det ikke
  • jeg er drænet
  • jeg kan ikke overskue

Når jeg tænker på denne måde, bliver jeg ramt af træthed, irritationer, frustrationer og wupti, så mister jeg min gode energi og bliver mere og mere træt, uoplagt og negativ. 

Da jeg ønsker at få det bedste ud af mit privat- og arbejdsliv, vidste jeg, at jeg bliver nødt til at arbejde med mine tanker. For disse sætninger gør intet godt for mig. 

Med denne erkendelse var det nemmere for mig at arbejde med at ændre mine tanker, især fordi jeg er blevet mere bevidst om disse tanker, og hvordan de påvirker min dag.

Jeg begyndte derfor at fokusere på køreturen hjem med tanker, såsom:

  • Jeg har masser af energi
  • Jeg glæder mig
  • Fokuserer på de gode ting jeg skal lave
  • Jeg er heldig
  • Jeg er velsignet

Nogle dage er det lidt nemmere end andre dage, men jeg arbejder fortsat med at fokusere på de tanker, der giver mig energi og gør mig positiv, således jeg kan være noget for mig selv og min familie;O)

« Ældre indlæg

© 2024 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑