Jeg håber, at I alle har haft en dejlig juleaften og nyder disse dejlige jule dage. I år har vi valgt og holde jul hjemme i stedet for sommerhus, som vi ellers plejer og gøre. Men julen landede lidt skidt med weekenden og vi har derfor valgt og leje et sommerhus til foråret, så vi har det til gode.
Så inden spisning prøvede vi og tage vores årlig julebillede med børnene og man skulle tro, at vi var blevet klogere med årene- men NOO:) At få dem til at stå stille, kigge på kameraet og ligefrem smile var en større udfordring 😉
Det er jo også Krishanaths første jul og billedet med ham tog sølle to minutter – ha ha ha 🙂
I dag holder vi pyjamasdag, så det betyder pyjamas, gode julefilm, dejlig mad og masser af afslapning samt hygge. Lige den perfekte opskrift til 1. Juledage <3
I søndags blev vores yngste mand lagt i vuggen af farfar og onkel Majo samt fik sit navn. Jeg må indrømme, at jeg synes, at det med at finde navnet har været en udfordring den her gang. Min mand holdte fast i, at navnet skulle starte med T eller K og slutningen skulle også hænge sammen med resten af familien.
Thineshan – far
Karthika – mor
Krishnan – startede med K ligesom mig og sluttede med N ligesom sin far.
Thiya Bawani – Thiya startede med T som sin far og sluttede med A ligesom mig.
Krishant – Krishant starter med K som mor og storebror samt slutter med T som far og Thiya <3
Navneleg, som min mand har gået vældig meget op i og jeg sagde JA til Krishant, da navnet også betyder Krishnan. Vi har haft flere navne op og vende og Krishant blev den, som vi begge var enige om. Milde Maria- godt vi ikke skal have flere LOL 😉
Men dagen startede med at vores hinduistisk præst kom og lavede ceremonien. Thino og jeg har altid brugt den samme præst og var også taknemmelig, da han sagde Ja til dagen til trods for covid bekymringer og hans egen fødselsdag<3 Efterfølgende havde vi inviteret vores nærmeste familie til spisning og hygge. Det var en dejlig dag og som forældre til tre mirakler, så kunne Thino og jeg ikke være mere lykkelig <3
Syng: Der lå en pebernød på kagedåsens bund, den trillede … tra ala la la:-)
Hjemme hos os har Thino og jeg besluttet, at vi har trukket ungerne ud af børnehaven, da vi godt kunne se, hvor udviklingen med de forskellige sygdomme var på vej. Det var en beslutning, som denne gang ikke var så nem, fordi Mini stadig kæmper med maven samt Thino er presset med eksamen og fart over feltet på jobbet. Men vi blev enige om, at vi forbereder forskellige aktiviteter dagen før og på den måde kan de store holdes i gang. Det er hvert fald bedre end sygdom lige nu 🙂 Det er ikke fordi, at vores børn ikke må have feber eller diarre, men lige nu kan vi ikke både klare Mini´s mave og sygdom hos de ældste <3
Dagens aktivitet i går var at bage pebernødder og det er en smadderhyggelig aktivitet med de to. Jeg blev lidt stolt, da vores yngste bandit på to år selv klækkede et æg og var i gang med at piske det, mens jeg trøstede Mini 😉 Pebernødderne smagte fantastisk og de blev noget større end hvad jeg selv ville have lavet dem til, men jeg måtte respektere, at det her var deres projekt og de bestemte 🙂 Vi håber på at bage nogle vaniljekranse til Mini´s barnedåb på lørdag. Ungerne vil meget gerne bage for deres lillebror <3
Nu er vi klar til dagens lege aftale og ønsker jer alle en vidunderlig dag <3
I morges lå der en pakke på mit skrivebord, som min kære mand havde lagt. Kay Bojesen har lavet mange fine figurer, men aberne er helt klart mine favoritter. Det er mega sødt af Thino, fordi vi i forvejen har to af de store og to mini aber hos os. Nu hvor vi har fået vores yngste bandit Mini, så er det jo perfekt med en ny mini abe, så flokken er fuldendt. Mor, far og tre mini aber <3
Netop aber og orangutanger har jeg altid haft et specielt banken for og som 20 årig begyndte jeg og støtte orangutangerne på Borneo. Jeg har med årene været ” mor” til flere af dem, hvor jeg har adopteret dem, som ikke har forældre og fulgt dem indtil de bliver sat ud i skoven. Jeg har tillid til projektet og de er rigtig gode til at holde dig opdateret.
Så i år skal vi adopterer en ny, som bliver den Mini skal støtte. Hvis du har lyst til at vide mere om orangutangerne, så følg de links, som jeg har sat ind. Jeg synes personligt, at det er en god sag og jeg kan næste år
Der er ikke noget mere idyllisk end at vågne op til en snedækket græsplæne og træerne plysset til med hvid sne:) Til trods for, at vi ikke får mere end 1-2 timers søvn om natten, så farede jeg op kl 5 og gjorde klar med julemusik og hygge til ungerne, fordi 1. December er bare en speciel dag<3
Jeg må indrømme, at jeg i år ikke mærker juleglæden på samme måde, da min krop er dødtræt, men jeg kæmper julehyggen frem, fordi vores to ældste forstår jo alting nu. Så der er ikke plads til, at mor og far ligger på den lade side 😉 I weekenden pyntede børnene juletræet sammen med os og Thino står for at nisserne laver sjov med børnene <3
Mini er i dag 20 dage gammel og han giver os max kamp til stregen. Thino og jeg kæmpede den første uge med at holde fast i amning og nu fungerer den del, men Mini´s mave/tarme er ikke helt modne , så den volder mange søvnløse timer til os. Men vi må væbne os med tålmodighed og vente til at hans lille krop er helt med på den nye verden. Men midt i alt det her med nedsat ( læs ingen søvn) søvn og fysiske smerter i min krop, så er jeg virkelig også ramt på et andet punkt – nemlig kærligheden.
I de her 20 dage siden Mini er kommet til verden, så er jeg blevet så overrasket over vores nærmeste. Vores familier, som kører så meget frem og tilbage for at hygge med de store børn eller komme med mad til os – ja, det er kærlighed <3 Mine niecer, som laver pakkekalender til vores børn – ja, det er kærlighed <3 Min veninde Trine, som kører fra Aarhus fordi hun ikke kunne få fat på mig og dukker op foran min dør for at sikre, at jeg har det godt- ja, det er kærlighed <3 Forleden aften ringede det på døren og der stod min elskede Aunty fra Randers ( ja Sofie Viswalingam, din mor 😉 ) med kurven fuld af mad og tog den lille, mens hun insisterede på, at jeg skulle spise- ja, det er kærlighed<3 At min veninde Elizabeth, kort efter jeg har fortalt om Mini´s smerter og min manglende søvn står foran min dør med en vugge med motor og hendes værktøj – ja, det er kærlighed<3 Så mange af vores venner, som ringer og vil komme forbi mad eller aflaste os – ja, det er kærlighed <3 Sådan kan jeg give så mange eksempler på de her små 20 dage, som bare får mig til at græde af glæde. Ja, hormonerne gør at man har lettere til tårer i de her dage 🙂 Men for filan – hvor er vi bare en heldig familie, som er omgivet af så mange dejlige mennesker. Tusind Tusind tak – I er virkelig skønne <3
