5smiles.dk

Love it - Live it

Side 2 af 157

Barsel slut:)

God aften derude:)

Børnene er puttet og tid til en “forbudt” kop kaffe. Det er ikke godt og drikke kaffe så sent ( sagde min mand), men skidt pyt svarede jeg:-) I aften fejrer jeg nemlig en fantastisk beslutning.

I morgen er det mit officielle sidste dag på barselsdagpenge og jeg er ikke den type, som gemmer til senere:-) Jeg har alle gange brugt rup og stub op inden jeg starter på job. Så der er ikke mere og hente efter i morgen. Så den eneste grund til at jeg kan sidde roligt og nyde min kop kaffe er, at jeg for en måned siden tog en vigtig beslutning med min mand.

Vi bor i Favrskov kommune og som de fleste kommuner, så er der pres på institutionerne. Vi var ikke klar til, at vores mini på 10 måneder skulle starte op, når vi ved, at hænderne som skal tage sig af ham er voldsomt presset. Jeg har KÆMPE respekt for pædagogerne og medhjælperne, fordi de gør virkelig deres bedste. Jeg ved det, fordi vi har Thiya i børnehaven og Krishanan i 0-klasse. Jeg ser dem dagligt yde deres bedste og tage i mod os med smil og snak. Men hos mig er der bare meget forskel på, om mit barn kan tale eller ej. Thiya kan sætte ord på sine følelser og behov. Det kan Mini ikke. Desuden kommer jeg hellere ikke til at have flere på den størrelse igen, så jeg vil faktisk gerne lige nyde lidt mere af tiden med Mini og de andre. I dag havde jeg muligheden for at have en mor-datter dag med Thiya og hvor var det en fantastisk dag<3

Så min mand og jeg blev enige om, at Mini starter først til januar og selv der er min mand klar til at tage orlov, hvis behovet skulle opstå. Men hvor er jeg taknemmelig for, at vi har muligheden. Jeg ved godt, at det er ikke alle der kan gøre det. Man har jo også behov for at tjene penge til hus og mad. Respekt til alle forældre, som på hver sin måde gør deres bedste med de vilkår, som de har.

Jeg er i dag taknemmelig for, at Thino og jeg arbejdede og investerede i de år inden vi blev gift og fik børn. Fordi derfor er det lettere og tage den her beslutning og have tid til børnene <3 Jeg tror også, at min egen opvækst også er med til at præge mine beslutninger i dag. Fordi i mange år arbejdede jeg rigtig meget og der gik næsten sport i, hvor meget der hvert måned kunne overføres til opsparingskontoen. I dag søger jeg og opfylde andre kontoer- det er dem med kærlighed, minder og nærvær. Jeg har et motto, som lyder på, at jeg må arbejde mere til den tid, når mine børn hellere vil hænge ud med deres venner end mig – LOL 🙂

Familien

Hjemmevendt fra Norge og jeg sidder og nyder roen i huset, mens den lille mand tager sig en lille lur. Udenfor regner det og minder mig om, at sensommeren er ovre og efterår for alvor viser sine sider. Jeg sidder og kigger billederne igennem fra weekendens bryllup, hvor min dejlige fætter fra Norge blev gift samt billederne fra vielsen, hvor min elskede kusine Lohy blev viet med sin Maha <3

Når jeg sidder og kigger på billederne, så bliver jeg så varm om hjertet. FAMILIEN. At høre til familien og vide, at jeg har et kæmpe hold, som står lige bag ved mig, hvis behovet skulle komme er en ren velsignelse <3

Vi er forskellige i vores personligheder og alligevel så er der visse ting, som går igennem os alle. Fælles er, at vi vil hinanden. Vi vil familien. Vores børn har adopteret samme adfærd og elsker hinandens selskab. Bare et simpel eksempel, som jeg stadig griner over. “Min svoger Valle var taget et smut forbi min kusine Vahy og hendes mand Shayan på Sjælland. I stedet for en varm velkomst blev han taget i mod af en meget ulykkelig Ameya, som ikke kunne forstå, hvorfor Valle kom, når hendes Laxmi ikke kom <3 Vi andre fik os et godt grin af stakkels Valle- ha ha ha;) På den måde kan vi tydeligt mærke, at børnene har skabt deres eget bånd sammen og vores mission er lykkedes.

Fordi vi ønskede, at de skal have hinanden, som vi har/haft hinanden siden vi var små. Vi har adskillige gang vist, at familien står sammen i medgang og modgang. Vi er ligeledes så heldige, at de dejlige personer, som har giftet sig ind i familien også passer perfekt ind med de samme værdier og elendige humor – LOL <3

Det her indlæg er ikke et prale indlæg om min familie, men blot en tydeliggørelse af, hvad relationerne kan give. Det behøver nødvendigvis ikke være ens familie, men sagtens også de venner, som også er blevet familie. Dem har jeg også en håndfuld af, som jeg ikke kunne leve uden. Men ingen relationer overlever, hvis man ikke plejer dem og giver dem tid og kærlighed. Man er nødt til at finde tid og penge til at dyrke de her relationer. Man er nødt til at presse sin krop nogle dage, men det man får ud af det, er så smukt, vigtigt og ægte <3

Robuste børn

Vores piger Laxmi og Vidya er fyldt henholdsvis fem og tre i sommers, og jeg vil jo helst have, at de skal blive ved med at være mine små babies, men de har lidt for travlt med blive uafhængige – de vil gøre alle tingene selv. Hvis jeg kommer til at kalde dem for mine babies, bliver jeg hurtigt korrigeret af dem, om at de ikke længere er små babies ;O)

Vidya startede i børnehaven i juni måned, og opstarten er gået rigtigt godt, især fordi storesøsteren og kusinen Thiya også var i den samme stue. Laxmi skal starte i skole til næste år og overgik derfor til en ny gruppe for to uger siden. De første par dage har Laxmi været ked af det om aftenen og har sagt , at hun ikke kender de andre børn, som hun er i gruppe med og vil derfor gerne blive hjemme.

Det var svært for mig at se hende at være ked af det, og jeg sagde til min mand, at vi må tale med hendes kontaktperson og se om, vi kan flytte hende til en anden gruppe. Min kloge mand sagde, at vi skal give Laxmi noget tid, og at det er vigtigt, at hun lærer at håndtere sin nye situation. Vi vil jo gerne have, at hun bliver en pige, der kan håndtere de forskellige udfordringer, hun møder. Hvis jeg griber ind og fixer hver gang, hun bliver ked af det, kommer jeg til at fratage hendes evne til at lære at håndtere svære situationer. 

Vi valgte derfor at støtte hende i at komme afsted, og når hun kommer hjem fra børnehaven, har vi haft fokus på at bruge mere tid med hende. Hun kan stadig blive en lille smule ked af, når vi afleverer hende i børnehaven, men når vi henter hende, har vi en glad pige, der fortæller, at hun har haft en god dag.

Jeg vil meget gerne have, at pigerne udvikler robusthed, således de kan håndtere de forskellige udfordringer, livet kan byde dem. Derfor er vi opmærksomme på, at vi ikke skal fjerne eller fikse alle de trælse situationer for dem. Vi har eksempelvis haft snak om, hvordan hun skal håndtere, når en af de andre børn ikke vil lege med hende. Vi har forklaret hende, at det er helt ok og naturligt, når det sker; det er ikke altid, at man har lyst til at lege med de samme personer eller de samme leg. Hun kan lege med det barn en anden dag, og og indtil da kan hun finde andre at lege med eller lege for sig selv, osv. Det er svært at få et nej, både som barn og voksen. At få et nej behøver ikke at være en negativ ting, og at nogle gange kan et nej bane vejen for andre ting, hvis man er åben for det. Ingen kommer igennem et liv uden afvisninger, blive fravalgt, osv. Det er vigtigt, at vi lærer vores børn, at det er en del af livet, og hvordan man håndterer det.

Det er  vigtigt for os, at vores børn bliver modstandsdygtige og lærer at håndtere forskellige trælse situationer selv, selvom det er svært for mit moderhjerte. Man ønsker jo at fikse tingene for pigerne, når de bliver ked af det, men jeg ved, at det er vigtigt for deres udvikling, at de lærer at være i deres skuffelse og finder løsninger selv.

De skal vide, at vi altid vil være der for dem, støtte dem, lytte til dem, men de skal stille og roligt lære at klare tingene selv.

Keto inspiration

Jeg har i denne uge modtaget mange spørgsmål til de keto inspireret madpakker, som jeg laver til min mand. Som jeg har skrevet til flere af jer på instagram ( beklager til dem, som jeg endnu ikke har nået og svare), så er det også nyt for os. Grunden til at jeg kalder det Keto inspiration er fordi, at vi følger den ikke helt. Vores ønske var at spise mere grønt og sundt i hver dagene. Weekenderne er vi tit ude, så der er det helt okay og ikke have fokus på maden på samme måde. Vi spiser stadig rugbrød og grovbrød, men mindre mængde end tidligere. Vi hygge stadig med slik og is, men vi er også begyndt og eksperimenterer mere med sundere desserter. Jeg har hentet meget inspiration fra Pinterest og madbanditten.dk.

Men virkeligheden er også, at jeg startede på madpakke til min mand Thino, da jeg fik mistanke om, at hans daglig køb af hurtig mad hverken var sundt for hans helbred eller vores økonomi – LOL 😉 Så jeg startede egentlig uden større overvejelser, men må indrømme, at det er lidt fedt og se, hvor meget grønt vi spiser mere dagligt.

Desuden kan jeg også godt lide og lave madpakker. NEJ, jeg skal ikke sige mit arbejde og være husmor af den årsag – ha ha ha 😉 ( Thinos forslag til alt)

Men vi synes, at det er en fed vogn og være hægtet på og vi er også helt rolige de dage, hvor det ikke helt køre efter planen. Men jeg synes, at det er fantastisk, at jeg selv spiser meget mere varieret end tidligere og synes det er spændende og udforske de forskellige opskrifter.

Jeg har i denne uge tabt mig 1,2 kg fedt, mens Thino har tabt sig 2 kg. Det er jo fantastisk og se vægten gå ned uden at jeg føler, at jeg skal sulte mig for det eller nødvendigvis træne. Træning er noget, som både Thino og jeg savner. Men lige nu er der ikke meget tid til overs for mit vedkommende og Thino skal først opereres, så regner vi også med, at vi klar til at sadle om igen:)

Man bliver helt glad i låget, når man gøre nogle dejlige ting for sig selv og sin familie <3 Rigtig dejlig weekend til jer alle <3

At rejse er at leve

At rejse er at leve sagde H.C.Andersen smukt og klart. Jeg er i den grad enig 🙂

I dag vil jeg uden tøve sige, at jeg lever livet lige præcis, som jeg gerne vil og havde drømt om. Jeg har altid elsket og rejse, men det er bare blevet ekstra specielt efter vi har fået børn. Det er selvfølgelig også blevet det hårdere, fordi man holder ferie på deres præmisser, men det er stadig det bedste i livet.

Jeg elsker og udforske verden sammen med dem og få skabt alle de her minder med dem. Dem vil jeg ønske, at jeg kunne have fået flere af sammen med min egen mor<3 Til trods for, at vi ikke fik mange år sammen, så har jeg de bedste minder fra vores mange besøg hos familien i Norge sammen med hende <3 Måske også derfor jeg er mere optaget af at se hele verden sammen med mine egne børn 😉

I Tyrkiet sad Thiya Bawani og jeg kiggede på stjerne ved stranden og pludselig spurgte hun mig, hvilke stjerne hendes mormor var. Jeg pegede på en stjerne og forklarede hende, at den stjerne, som altid følger hende er hendes mormor. Dette godtog Thiya Bawani<3

At rejse er en dyr fornøjelse – korte eller lange rejser, men alting koster og det løber hurtigt op. Men det man får med hjem fra de rejser er meget mere værdifuldt end penge. Vi har herhjemme derfor også omlagt mange af vores handlemønstre og blevet meget gode til at spare op, netop til det formål, at pengene skal bruges på rejser. Vi drømme om at tage fire måneder ud og rejse rundt i Asien eller Australien/New Zealand. Men mens vi venter på at udleve den drøm, så rejser vi stadig. Vores næste tur i september bliver til Norge og jeg elsker allerede tanken<3

Ege Pansiyon & Restaurant

Da vi havde besluttet os for, at vi i år ville tage til Bodrum, så fik Thino og jeg sammen med Funda muligheden for at planlægge Vathanans (Valle) fødselsdag. Det var jo noget, som vi gerne vil gøre specielt, da han fyldte rundt i år.

Vi besluttede, at vi ville tilbringe dage i Ege Pansiyon & Restaurant, som er det sted, hvor Funda og hendes mand selv holder deres sommerferie hvert år. Det er en times kørsel fra Bodrum og vi havde arrangeret det således, at en minibus hentede os alle tidlig morgen. Da vi ankom til stedet, så fik vi en rundvisning, hvor vi kunne se stedets kæmpe have, hvor de selv dyrkede alle de grøntsager, som de skulle bruge til restauranten. Mathi plukkede friske lime til Gin&Tonic, mens ungerne gik amok med at plukke ferskener og vindruer 🙂

Så startede vi ellers ud med med fælles morgenmad med udsigten til havet og bjergene. Selve området ligget skærmet af, så der er ikke mange turister og der kommer dagligt tre køretøjer til stedet – en morgenbil med friskbagt brød fra landsbyen, en eftermiddagsbil med hjemmelavet is og sluttelig en båd med frisk fanget fisk. Selve stedets atmosfære var afslapning og dagen gik simpelthen ud på at spise, svømme, slappe af og gentage samme proces:) Efter aftensmad kom vores batmankage på bordet og alle de andre gæster sang med og klappede. Herefter startede Thino og Mathi trommerne og dansegulvet blev åbnet 🙂 Der blev holdt nogle flotte taler til Valle og vi var godt tilfredse med resultatet af vores overraskelse til Valle <3 Det var en fantastisk dag og vi skal helt sikkert tilbage til Ege Pansiyon igen.

Når jeg ser tilbage i dag, så er den dage endnu en dag i vores mindealbum, som jeg er så taknemmelig for. Minderne og glæderne fra den dag er noget vi alle tog med hjem og som intet kan tage fra os <3

Hjem med et oliventræ

Halløjsa skønneste læsere:)

Håber i alle har det godt og fået fyldt energidepoterne godt op under ferien. Vores ferie i Bodrum var fantastisk og jeg savner så meget derfra. Men hjem skulle vi og det er da hellere ikke så ringe og komme hjem til sin egen seng igen.

Vi har denne gang overgået os selv. Jeg ved ikke, om det skyldtes, at man er gået væk fra shopping efter børnene, men vi har stort set ikke shoppet tøj eller pynteting på denne ferie. Men tværtimod, så har jeg fyldt kufferterne op med økologiske oliven, økologisk olivenolie, økologisk honning og økologiske tørret olivenblade, som jeg bruger til te 🙂 Jep, så er multi tilfreds:-)

Min bedsteveninde Funda går meget op i økologi og er typen, som laver sin egen yoghurt, tomatpure, oliven, diverse olier, te og creme. Hun har taget en uddannelse, hvor hun har lært om de forskellige oliers virkninger og planternes betydning ( meget kort fortalt). Men det er jo perfekt i min verden, da jeg med alderen og børnene er blevet mere bevidst om kemikalier og foretrækker økologi.

Så allerede inden rejsen til Bodrum, så havde jeg fortalt Funda, hvad der skulle med hjem. Så da vi tog af sted Ege Pansiyon Maze, så sørgede Funda for, at jeg fik klippet en masse friske olivenblade med hjem samt honning og olivenolie. Oliven er også derfra, men de er købt friske og Funda har derefter selv lavet lagen. Amen, de er gode! Så i formiddags var det te af olivenblade, som jeg selv havde plukket og tørret i Bodrum med en lækker suppe samt oliven- mums:-9 Jeg ved ikke, om jeg bare har købt de forkerte flasker olivenolie før, men den her olivenolie kan hældes direkte i en salt, da den ikke har den harske smag, som jeg har oplevet før.

Så vi har stort set taget alt fra et oliventræ med hjem:) Når lageret er tømt ud, så skal der bestilles en ny billet til Bodrum 😉

God aften til alle jer

Turister i Bodrum

Jeg har en fast tradition med at miste min mobil på vores ferier og denne skulle selvfølgelig ikke være en undtagelse – ha ha ha:) Men heldigvis har jeg min bærbar med, så at holde bloggen i gang kan jeg da vidst godt klare.

Vi har haft nogle dejlige dage i Bodrum og er så heldige med vores egen personlig guide i form af min bedsteveninde Funda<3 Det er ikke altid nemt og være turister, da vi allerede første dag oplevede, at vi betalte dobbelt pris til alt vores madindkøb- LOL 🙂

Bodrum er en fantastisk ferieby og bliver også beskrevet som den by, hvor tyrkerne selv tager til for at holde ferie. Flotte bjerge, skønne cafeer, fantastisk seafood og bare generelt en afslappet atmosfære. Det er lige hvad vi søgte, da vi besluttede os for Bodrum.

Ungerne er virkelig nogle dejlige vandhunde og får vand får alle pengene. Både husets pool og stranden bliver godt brugt:) Jeg er selv mest forelsket i stemningen om aftenen og dem smukke udsigt fra vores hus.

Good morning Bodrum

Good morning Bodrum:)

Vi er ankommet til Bodrum og har lejet os et dejligt hus med den smukkeste udsigt. Farverne hvid, grøn og blå slår øjnene helt ud<3

Huset er tre etagers og alle etager har terrasse ud mod havet og jeg kan mærke, at vi kommer til at tilbringe mange skønne timer der.

Selve flyveturen gik rigtig godt og Krishanth klarede det rigtig godt. Det er hans første flyvetur og jeg havde frygtet tryk i ørene, men han klarede det så flot<3 Det var fantastisk dejligt og rejse i en stor flok, fordi på den måde kunne vi hjælpe hinanden <3

I dag skal vi alle bare slappe af og nyde husets pool<3

Fantastisk søndag til jer alle <3

Pause for krop og sind

Jeg er ved at gøre mig mentalt klar til at holde ferie. Ofte er det sådan, at jeg pisker rundt og ordner alle mulige praktiske opgaver med det resultat, at jeg er fuldstændig smadret de første par dage af ferien.

Denne gang har jeg valgt en tilgang, hvor jeg holder fast, i at jeg skal være god ved mig selv og har derfor sørget for at fordele opgaverne over noget tid og har desuden også nedprioriteret opgaver, der kan ventes til et andet tidspunkt.

Nu arbejder jeg for at skrue stille og rolig ned, inden jeg starter på ferien. Jeg kan mærke på min krop, og den ikke er helt med på det, og derfor er jeg nødt til hele tiden at minde mig om, at  jeg ikke behøver at nå alt inden ferie, og at det er godt for mig at arbejde i et langsomt tempo.

Det bliver så dejligt at tage en pause fra hverdagen, især fordi jeg ofte får dårlig samvittighed, hvis jeg ikke er produktiv i løbet af dagen. Der er mange fordele ved at have en produktiv hverdag, men der hvor kæden hopper af for mig er, at jeg ikke er i nuet som jeg ønsker. Det betyder, at jeg går glip af ting, som er vigtige for mig. Derfor øver jeg mig i at gøre mig selv opmærksom på, at livet handler om at være i nuet, og pauserne er vigtige for mit helbred. Når man har tilegnet sig vanen med at holde sig igang meste af ens vågne timer, og man ikke er god til at give sig selv den pause, som man har brug, er det svært at ændre på det. Det er svært at give slip ;O)

Mine ønsker for ferien er, at jeg slapper af og er i nuet. Det lyder nemt, når jeg skriver det, men at gøre det i praksis kræver mit fokus. Jeg vil være god ved mig selv ved at give min krop den pause og ro, den har brug for. Jeg ønsker at gøre følgende ting: 

1.    morgenmeditation

2.    gåture

3.    læse bog – min 15 min om dagen

Jeg glæder mig utrolig at holde ferie sammen med resten af familien, og jeg ved, at jeg vil komme hjem med masse af fornyet energi.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑