Love it - Live it

Måned: marts 2020 (Side 1 af 2)

Fisk på menuen

Fisk er godt og fisk er sundt siger de kloge, så det lytter vi til 🙂

Vi spiser næsten dagligt med søster-familien og noget, som vi alle har til fælles er vores kærlighed til seafood. Så da solen byd ind med sit forårshumør, så var det tid til at grille fisk. Min søster og jeg havde lavet ovnbagte kartofler, gulerødder og butternutsquash (moskusgræskar) til fisken.

Den del med at rense fisken er noget, som jeg skal have overstået, men ellers er resten ret sjovt. Det er faktisk min søster Kavi, som gav mig hendes opskrift på en god marinade til fisken. Det er gurkemeje, grov salt, soya, chili og en lille smule stødt spidskommen.

Selvfølgelig skulle mine fisketallerkener bruges til denne ret selvom pladsen lige blev knap og nap med de store fisk. Mit næste projekt med fisk er en stærk thaisuppe med fisk og rejer. Jeg kunne spise fisk året rundt, men det er vidst ikke så sundt;)

Bon appetit <3

Mine tanker

jeg har lånt dette billede af hyld (snilde.dk), da jeg har fået fortalt, at hyld symboliser godt helbred og sundhed<3

Back to the the game 🙂 Jeg har været væk fra bloggen i noget tid og det har ikke handlet om, at jeg manglet emner, men jeg har haft brug for tid. Tid til at afklare, hvad denne virus egentlig handler om. Tid til at afklare, hvad den kommer til at gøre ved vores samfund og vores verden. Tid til at afklare, hvad er budskabet med den og hvad SKAL forandres. Tid til at afklare helt specifikt, hvad det skal betyde hjemme hos os. Thino og jeg har talt om mange emner på baggrund af den nuværende situation og vi har nok også vænnet os til tanken om, at denne gang hedder den Covid-19, men det bliver nok ikke sidste gang, at vi ser en lignende situation i vores levetid. Så hvad er det egentlig, vi går rundt og bruger vores energi på i vores hver dag og hvor vi vil lægge vores fokus. Nu tænker i måske, at det hele handler om nærvær og børn og ja, det fylder også en del i snakken, men vi har også lavet tiltag, som skal skåne vores miljø mere. Vi elsker kød, men vi vil skrue ned på vores kød indtag. Vi elsker at købe materielle ting, men vi vil også donerer mere og hjælpe mennesker i nød. Vi gør det, men vi vil gøre det meget mere. Fordi en LV taske gør mig stadig glad, men at hjælpe to børn/voksne i nød gør mig meget mere lykkelig! Sådan flere tiltag har vi skrevet ned, som vi ønsker at lære at denne forfærdelig virus.

Men nu er tiden også kommet til, at jeg skal lægge bekymringerne væk og komme tilbage til den hver dag, som jeg bedst kan lide den. Dette betyder ikke, at jeg negligere, at Covid-19 stadig styre og tager stadig de forholdsregler, som regeringen har anbefalet. Men nogle dage har jeg haft en forfærdelig grim hovedpine, som har medført, at jeg har måtte lægge mig ned. Disse hovedpiner kom oftest de dage, hvor jeg har læst for meget på nettet om sygdommen og hvad den gør. Men det er nu også godt at læse og følge med, så alt med måde hedder den nye teknik:)

Min bedsteveninde bor i Tyrkiet og jeg taler dagligt med hende. Hun arbejder på en skole som fysioterapeut. De har ligesom os i Danmark også lukket skoler og offentlig instanser ned, men den kæmpe forskel er, at de får ingen løn. Dette er gældende for mange lande, som er ramt af Covid-19 og hvor er vi bare heldige i Danmark. Her får de fleste stadig løn, måske lidt mindre, men færrest går sultne i seng. Det er en velsignelse og den må vi aldrig tage for givet. Derfor synes jeg også, at det er en fin ordning, at man trækker procenter i løn hos alle, så vi kan hjælpe hinanden og stå sammen som et fælles samfund<3

Vi har aftalt med søstre familierne, at vi ikke færdes med andre end hinanden, så på den måde kan børnene få glæde af hinanden. Jeg håber, at I alle har det godt og passer godt på jer selv og hinanden.

Vi ses på bloggen i morgen:)

Eat, love and pray

Vi har masser af kvalitetstid herhjemme og er småt ved at finde fodfæste med corona karantæne. Det er en kæmpe omvæltning for vores lille familie, ligesom de fleste andre familier. Den første uge var kaotisk herhjemme. Jeg kunne ærligt talt ikke overskue at arbejde hjemme med børnene. Det er besværligt at have borgerkontakt og telefonsamtaler med børnene i baggrunden. Og man er ikke særlig produktiv, når man både skal passe børn og arbejde. Jeg overvejede endda om, at jeg skulle bruge resten af min barsel mens skolen var lukket. Nå men stemningen er ved at ændre sig.

Nu hvor det hele fortsætter til d. 13. april, er det bedst at skrue ned for forventningerne om, hvad jeg skal nå på en arbejdsdag. Manden har seriøst corona-skræk, og det betyder at pigerne er skærmet fra alt og alle. Pigerne virker til at trives godt her hjemme, og indtil videre ikke givet udtryk for at de keder sig.

Udover presset fra arbejdet, synes jeg at det er hyggeligt at være hjemmegående. Vi har haft travlt sidste år med næsten ingen frie weekender, og når vi endelig skulle slappe af, har vi været nødt til at rejse udenlands. De 3 ting vi praktiserer i hjemmet er: eat, love & pray 🙂 især det med spisning….vi laver ikke andet end spise og afprøve nye opskrifter 🙂

I dag satte vi fotostudiet i kontoret, vi skulle jo nødig komme til at kede os i isolations karantæne:) Det bedste ved at gå hjemme er, at plage og drive manden til vanvid 🙂 job done!.

Tillykke med de fire år min skat

For fire år siden vågnede jeg op til 19 marts med en masse blandet følelser. Lykke, træthed, spændt og ikke mindst bekymring. Her lå en lille fyr og sov ved siden af mig og de kaldte ham min søn. Han var så lille og jeg vidste ikke, om jeg kunne klare den her opgave. I dag er den lille fyr blevet fire år og jeg kalder ham “min verden”:)

Hjertelig tillykke med fødselsdagen Krishnan <3

Hver dagen er jo en del anderledes end normalt, men fejres skulle vores lille fyr. Jeg var så glad for, at vi havde købt dinosaurs pynteting allerede i december og mens jeg pyntede bordet, så lavede farmanden Thino en dino-kage til Lille K:)

Klokken blev tre inden vi gik i seng og seks var Lille K klar til sin dag<3 Så lidt trætte, men overlykkelige og stolte forældre, som ses på billedet og håbede på, at vi kunne få et godt billede 🙂

Nye tider

Hej kæreste læsere

Håber I alle har det godt og har fundet jeres strategier for at få hver dagen til fungere med de tiltag, som regeringen har kommet for at bekæmpe Covid-19. Det er forfærdeligt, at hele verden er ramt på denne måde og hjemme hos har vi talt enormt meget om, hvad vi skal lære af dette. Thino har skulle arbejde indtil i dag og vi har valgt at bruge hans ferie i næste uge, da jeg simpelthen bliver dårlig ved tanken om smittefare via hans arbejde.

Vi havde valgt og holder ungerne ( Lille K og Laxmi) hjemme allerede inden børnehaven blev lukket, fordi jeg var begyndt at blive nervøs. Vi har valgt og sige, at ingen besøg og og ej skal vi besøge nogen. Vi skal tage det her alvorligt og håbe på, at vi kommer igennem den her forfærdelig virus med mindst mulig mennesketab:(

For at kunne være i alt det her og for ikke at påvirke børnene, så har vi valgt og lave sjove/hygge aktiviteter med børnene hver dag. I dag lavede vi påskepynt og de to store banditter fik lov og male æggene, som far Thino havde været så flink og puste ud og farve:) De synes, at det var vældig hyggeligt og male dem. Efterfølgende var de ude i haven og finde pinde/grene, så de kunne få æggene op. Lille K var en stor stolt mand og vi forældre synes også, at det er lidt dejligt for humøret med påskepynt:)

Dreaming back

Sidder her og drømmer tilbage til sol og strand. Jeg er taknemlig for, at vi fik en fanatisk ferie på Sri Lanka inden Corona krisen sat sit mærke. Nu sidder jeg her og kigger på feriebillederne, og drømmer mig væk. Manden havde jo slæbt lidt af sit kameraudstyr med på rejsen, så han har virkelig været i gang med at fotografere.

I dag er det den første dag efter regerings udmelding om at offentlige ansatte skal arbejde hjemmefra og skolen er lukket. Jeg har haft svært at overskue tanken om hvordan tingene skal lykkes. Jeg har idag lavet skema til pigerne, så de får hjemmeundervisning i de næste 14 dage. Vi har fået indrettet kontoret, så alle skriveborde er samlet der og fra mandag bliver det vores arbejdsstation og undervisningslokale. Jeg håber, at vi småt kan vende tilbage til skole og arbejde om 14 dage. Lige nu handler det om at få børnene, arbejde og hverdagen til at hænge sammen. Alle fritidsaktiviteter er aflyst, og det betyder blot at masser af tid til familie og hygge.

Vi er vant til at se vores familie meget, og savner at være sammen med dem, især de små. Vi har i familien besluttet at holde lav profil det næste stykke tid, og kommunikation foregår via facetime.

Nem aftensmad

God morgen derude:)

Hjemme hos elsker Lille K, frøken T og jeg PIZZA. Vi elsker generelt mad, men pizza er helt klart noget, som vi har forbundet med hygge og namnam (Frøken T´s udtryk). Grunden til, at det er forbundet med hygge er netop på grund af, at det er jo ikke lige i den sunde ende, når man regner på kalorier, når vi har fået pizza, hvor bunden er bagt på hvedemel. Desuden er købe pizzasauce fyldt med sukker, så nu laver vi det selv på modne tomater. En dejlig fif til jer, som gerne vil lave jeres egen pizzasauce. Køb øko tomater og lad dem modne i en trækasse i et “kølig” rum. Jeg holder øje med dem og vender dem i ny og næ, men du får en lækker og sød sauce, når man koger dem. Ingen sukker og intet unødvendig tilsætningsstoffer.

Men det bedste er, at vi har valgt og skifte bunden ud med fuldkorns tortilla eller fuldkorns pitabrød, som bliver halveret og dermed til to pizzaer. Fordi de er så tynde, så får vi en lækker sprød bund og man kan toppe med kylling eller vegetar pølser, som er Frøken T´s yndling. Forleden havde vi gæster, så lavede jeg nemlig de her pizza på fuldkorns tortilla og fuldkorns pitabrød og man kan ikke spise mere end én. Men på kaloriekurven ligger man bedre også er det bare SÅ NEMT at lave dem:) Jeg havde stegt kylling og veggi pølserne i ovnene med krydderier, så det var en yderst nem aftensmad, men GOD 🙂

Chokoladekage med søde kartofler

Halløjsa forår og fineste læsere:)

I dag har jeg bagt en chokoladekage ( anden gang inden for fem dage) og jeg har igen brugt søde kartofler, dadler og mandler frem for mel og sukker. Den smager hammer godt og jeg undrer mig over, hvorfor er det lige, at man skal bruge mel og raffineret sukker til kage. Derfor ikke sagt, at jeg har lagt mel og sukker på hylden for altid, fordi jeg nyder skam stadig kager med de to ingredienser, men når man på en hver dag gerne vil hygge, så er der bare bedre med sundere alternativer.

Jeg elsker i forvejen søde kartofler og de indeholder så meget godt for vores krop og helbred, så why not:)

Men til denne chokoladekage har jeg brugt ( ca. 12 styk.):

500 g skrællet og kogt søde kartofler

80-100 g ristede mandler, som blev til grov mandelmel

10 dadler uden sten

1 spsk øko. honning

5 spsk usødet kakao

1 tsk bagepulver

1 tsk vaniljesukker

50 g ristet øko. kokosmel

Fremgangsmåde:

Blend de kogte søde kartofler og dadler til en fin masse. Kom herefter alle de andre ingredienser i skålen og blend det sammen. Varm ovnen op på 185 grader og jeg valgte og bruge bagepapir til min lille bradepande. Fordel dejen i bradepanden og bag det i ovnen i ca. 25-30 minutter.

Evt. Man kan pynte med mørk chokolade, når kagen kommer ud af ovnen. Jeg har valgt og dække halvdelen af kagen med mørk chokolade og tørret hindbær, mens den anden halvdel bare var “ren” kage.

Husk nu, at sunde kager ikke betyder, at man bare kan spise løs ( også gældende til min kære mand Thino). Dadler, mandler, søde kartofler tæller jo på kalorie regnskabet, men det er sundere end mel og sukker. Jeg synes heller ikke, at man kan spise så store portioner, som jeg kan med almindelig chokoladekage. Det er måske psykisk, men vel godt i den sidste ende 🙂 Men den er virkelig god, så i næste uge fylder vores Lille K 4 år, så jeg tænker, at vi også skal bage den her chokoladekage med søde kartofler igen:)

Beach day

Vi er stadig i Sun Aqua i Pasikudah. Vi starter morgen og aftenen med en gåtur på stranden inden vi spiser. Det er dejligt tidspunkt at gå med pigerne, da temperaturen er passende uden at solen står for højt.

I dag var vi lige en hurtig smuttur forbi byen Kiliveddy, hvor manden er fra. Ellers er tiden brugt på stranden, hvor vi endnu en dag brugte tiden på at samle døde koraller og gå på krabbejagt.

Pasikudah, Batticaloa

Vi er nu i Pasikudah, Batticaloa den østlige provins. Vi har tjekket os ind på Sun Aqua med direkte adgang til strand. Som I kan følge med på min Instagram og bloggen, er området meget idyllisk. Det kan ikke sammenlignes med Yala, men hvert område har sin charme.

Pasikudah er et af de meste besøgte område på Sri Lanka. Dejlige hvide strande langs kysten med palmetræer og de lækreste hoteller findes på Pasikudah. Det er udenfor højsæson, og derfor er der ikke så mange mennesker. Vi har nærmest hotellet for os selv. Området er også kendt for vandsport, dykning og snorkling. Pigerne og jeg har været ude og samle døde koral ved stranden.

Vi ankom søndag aften, og mandag morgen var vi på besøg på Batticaloa fængsel for at besøge den tidligere chief minister, som sidder fængslet. Derfra tog jeg børnene med ude og shoppe, mens manden havde andre ærinder. Der blev shoppet amok, og jeg kan overhovedet ikke styre mit shoppe-gen når jeg besøger butikken Satthar. Det er absolut mit yndlings shoppested på Sri Lanka.

Vi skal være her de næste par dage, og det er tydeligt at valgkampagnen fylder en del i hverdagen. Det betyder, at manden skal arbejde mens børn og jeg holder ferie.

Vi har på hele turen bil til rådighed med chauffør, som også er en af vores nære venner. Vil dog ikke anbefale at man selv kører her. Det er vanvittig kørsel, og uskrevne regler som jeg fatter keine af.

De næste par dage bliver afslappende, og der venter god mad, hygge, strand og pool.

« Ældre indlæg

© 2024 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑